Jeg voved har mit kiere Liv
For dig/ o skjønne Kvinde/
Og dræbte saa jordslangen stiv/
Kun femtem aar i minde.
Dend om dit bur kringbøjed laa/
Men nu har hul i hjerte/
Skal mig og andr’ ej meere slaa/
Ej giøre skad’ og smerte.
Forklaring.
Denne og efterfølgende gamle Vise er i det rette gamle Sprog indførde i Stefani Antegnelser og forklaringer over Saxo; hvilke ere komne fra Magno Olavio af Island med flere de gamle Skaldres Sange/ og oversendte til D. Oluf Worm/ vore Gamle Sagers meget fyndige og forfarne udforsker.
Historien haver sig saaledis: Thora Borgerhjørtur eller Thore Hjort var K. Herouds Dotter af Vester Gylland/ som fik K. Regner af Danmark til ekte paa denne maade: der Heroud og Bose havde hjemførdt det med Guld-bogstaver bemalede egg af Bjarmeland/ med saa stor Livsfare/ hvorom Sagan handler vidtløftigen/ da fandtes en liden Guldfarved Orm (irlingur gulla-lytur) derudi/ hvilken Kongen gav sin Dotter til Tandfæ (ɔ: en gave/ naar børn finge tænder) som opfødde ormen/ til hand blev snart saa stor/ at hand laa om Jomfruens bur/og var som et grumt og forfærdeligt trold/ saa at ingen torde komme til Jomfruen/ uden Kongen og den/ som gav ormen mad/ nemlig en oxe til hvert maal. Derudover lover Kongen ikke at gifte sin Dotter/ uden til den/ som dette uhyre kunde tage af dage/ og gaa i buret til hende. Dette torde ingen vove sig til/ førend Regner Sigurd Rings Søn kom/som blev kalded Lodbrog/ og af ham Lodbroka æt/ i Landnamma Saga. Regner havde og prøved sligt med sin første Brud Latgerthe/ som og havde sat en hund og en bjørn for sin dør mod ham. Saxo.
Der findes vel nogle ulige omstændigheder hos dem/ som denne Historie beskrifve/saasom blant andet/ at Saxo siger at det var 2 orme/ Joh. Magni 2 bjørne/ Loccenius 2 grumme dyvr/ Meursius 2 mægtige kemper/ som herved forstodes. Men nogle af disse meninger kunde forliges/ og om de ikke kunde/ bør Saxonis/ som den ældstes/ at gelde mest.
Ligesaa blev og Alvilda K. Sivars Dotter af Gotland bevared af 2 Orme/ hvilke Alv/ K. Sigers Søn af Danmark/ dræbte og vand Jomfruen/ som dog/heller havende lyst til krig end kjærlighed/ blev en Skjoldmø og stridde længe til søes/ til hun omsider blev anden gang vunden/ til at være Alvs Hustru/ hvorom Saxo videre. Saadanne dyvr sætte de for døtterne af frykt for Kæmperne/ som ville borttage dem. Disse jomfruer kaldes Skemma-meyar/ af Skemr/ ɔ: Sært kammer/ hvor de indeluktes af Skamr ɔ: kort/ snever.
Da nu Regner havde skudt sit spyd i denne gruelige orm og den strakte sig forfærdelig mod døden/ gik Tora ud og spurde hvo hand var/ men Regner svarede med denne vise/som nu er indførdt.
