O HErre Gud hvor gaar det til/ Men verden beteer sligt et spil/ Som tilforn i Susannæ tid/ Der hun maatte lide sorg og kvid; Saa klage de mig løgnagtelig/ Og bruge mod mig falsk og svig.
2. Der mand efter Guds byrd skrev/ Tusind/sex hundret/sex og tyv’/ Det i November maaned var/ Nyborg i Fyen er obenbar/ En grum Kaptein med folk saa mange/ Kom at tage mig til fange.
3. Hand talte hart/ Var føs og stiv/ Jeg maatte følge strax hans pib’/ Fra eene barn og venner fleere/ Udi et skib/som var tilrede; Og giorde saa min Herres ville/ Hvorefter jeg mig skulde stille.
4. De førde mig saa til Bahuus hen/ Hvor jeg fik siden brev igen/ Af hvilket jeg har læst og seet/ Hvad mine fiender mig har tilredt/ Hos min allernaadigste Herre ved løgn/ Gud deres dommer være.
5. At de dissnare kunde mig ombringe/ Dog det dem ej kunde gelinge/ En troldkone af en sted og by/ Er kiøbt til at føre mig i ry/ At jeg min Herre vilde forraade/ Til døde/og riget før’ i vaade.
6. Men Gud en dommer ret og from/ Har ført min sag saa underlig om/ At alle kunde see og forstaa/ Mig skammelig være løjet paa. Hvorfor jeg kand ej fuldtakke dig/ Om engle tung’ end var hos mig.
7. Jeg til Gud nu min sag vil sætte/ Som ej vil glemm’ at kald’ i rette/ Paa domme dag ret visselig/ Dem som omgaaes med falsk og svig/ Da skal sandhed uden tvil/ Gaa frem/ som ligger her i skyvl.
8. Hermed hold op min pen og tonge/ O Gud bevar vor naadigst Konge/ Fra ald ulykke til liv og siel/ Og min’ anklagere faa sin deel. Det ynsker jeg ret inderlig/ O Gud bevar og bønhør mig!
Anmerkning.
Hun beklager sig i denne Vise/som den der har lidt stor uret ved sine Anklageres falske Angivende/som hun formener. Aarsagen til denne hendes Bortførelse/gives tilkiende i Cristian den 4 Brev/udgivet i Hovet-Kvarteret i Stade By/den 24 Nov. 1626. Først at hun haver mod alle ærlige Fruentimmers og Enkers Seder og Brug i almindelig Herredag i Kolding (hvor hun intet havde at forrette) med Drik og anden Letfærdighed/aarle og silde sig hos voris elsklige Her Søn og udvalde Prints/Her Christian opholdt/o.s.f. Dernest haver hun følged hannem af et Land ind i et andet/saa at de baade inden og udenlands/have om hendes Rippen og Rejse vidst at tale spotteligen nok. Saa hun hverken agtede Gud eller Øvrighed/Tukt og Høviskhed/o.s.f.
Visen er ellers slet sammensat/hvor udi jeg dog haver rettet meget/og det unødvendige aldelis udelukt.
