Oluf Pant hand sidder paa Korsøer huus/ Og drikker med sine svenne/ At de faa dem et fuld godt ruus/ Saa de sig ej kunde temme. Oluf Pant hin venne med sine svenne/ De monne saa sørgelig kvide.
2. Enten vill’ I have orlovs brev/ Og miste eders tieneste gev/ Eller I ville følge mig til Gerlev/ Og see hvor min bole blev.
3. Ingen vilde deres tieneste miste/ Udaf hans svenne saa bolde/ Ej heller give længer frist/ Før de vilde hesten holde.
4. Hand beder sadle de skiønne heste/ Mand kunde i staalden finde/ Mads Burmand i Gierlev ville vi gæste/ Hand skal det drage til minde.
5. De rede saa frem for Studeby/ Og Lund for Lund dernest/ Tyge Olesen stod under oben sky/ Og bad dem ind til gest. Oluf Pant hin venne med sine svenne/ De monne saa sørgelig kvide.
6. Det da var den rige Oluf Pant/ Rider op ad Gerlev gade; Det kand jeg vel sige for sandt/ Hans hest sprang som en skade.
7. Hand rider i Mads Burmands gaard/ Fuld prægtig svøbt i maard; Bonden mon der ude staa/ Udi sin kiortel graa.
8. Du skalt laane os huus i nat/ Og pleje os veldelig vel/ Og give os din hustru saa brat/ Eller vi slaa dig ihiel.
9. Skal jeg laane eder huus i nat/ Og pleje eder fuld vel/ Og give bort min hustru saa brat/ Da skeer mig stort usel.
10. Lader eders heste i staalden ind/ Bærer for dem hovre og høe; Gaar saa i stuen lystig ind/ Og raader for hustru og møe.
11. Bonden mon sig vende og vrie/ Udi sin kiortel graa/ Saa søgte hand den genneste sti/ Som op til Underskov laa.
12. Oluf Mortensen den gode Prior/ Tilspør den bonde saa vrat/ Hvad er det for fare stor/ Dig driver her op i nat?
13. Saadan stor vold er mig paaført/ Saa snart før jeg det tænkt; Bliver ej Oluf Pant af dørren kiørt/ Da bliver min hustru krænkt.
14. Det var Prior Oluf Mortensen/ Lader raabe over ald sin gaard: Vel op mine raske hovmænd/ Drager paa brynien haard.
15. I tage til vaaben alle tillige/ Og det uden svig eller falsk/ Det vil jeg for sanden sige/ Oluf Pant er saa haard en hals. Oluf Pant hin venne med sine svenne/ De monne saa sørgelig kvide.
16. Gak strax hiem du arme bunde/ Og luk flux ind dine hunde; Stil ogsaa dine folkes munde/ Saa vil jeg efter stunde.
17. Prioren var da rusted til krig/ Og reed i Mads Burmands gaard: Hielp nu Gud i himmerig/ Oluf Pant tager til sin kaarde.
18. Oluf Mortensen ind ad dørren treen/ Saa vred i hu og sind; Oluf Pant stander ham op igien/ Er lystig og gesvind.
19. Hvo lover dig til Gerlev by/ Mine trofaste bønder at geste? Af dette skal vorde landery/ Du fører saa her dine heste.
20. Oluf Pant begyndte da at smidske/ Under sit laaden skind/ Saa sagtelig mon det udhviske/ De ere saa vel mine som dine.
21. Prioren strax sit sverd uddrog/ Hand vilde da ikke svegte; Oluf Pant lyset i kronen udslog/ Og monne med Helne fegte.
22. Oluf Pant krøb op i skadegab/ Hand var ikke da ret glad; Prioren fornam vel hvor hand sad/ Hand vilde ham legge i bad.
23. Sloge de saa hin rige Oluf Pant/ Dertil hans svenne ni/ Foruden smaa dreng den lille gant/ Ham gave de sit liv. Oluf Pant hin venne med sine svenne/ De monne saa sørgeligt kvide.
Anmerkning.
De Panter have fordom været en Adelig Slekt her i Danmark. I en Slektebog finder jeg/at denne Prior af Klosteret Anderskov kaldes Jep Mortensen/og var en Jernskegge/ om hvilken Slekt tilforn/og derforuden dette: Mikel Pedersen Jernskeg var af Erling/som nu kaldes Birkholm. Oluf Pant blev ihielslagen/Aar 1397.
