Paa Lindholms bierg der stander en lind/ Som bugner til jorden med blade. Her Eskild har lokked hin liden Kirstin/ Sig snart til angest og vaade. Hende beder en Ridder saa lønlig.
2. Her Eskild hand ganger i stuven frem sit harnisk mon hand ophenge/ Liden Kirsten bad ham velkommen hiem/ Hvor haver I været saa længe?
3. Du tørst ikke ved at spørge/ Du tørst ej efter mig lange; En anden jomfru jeg haver fest/ Gud unde mig hende at fange.
4. Lindholms bierg det giver jeg dig/ Der til mine møller ni/ En af mine svenne saa ypperlig/ Og hvilken dig lyster af di. Hende beder en Ridder saa lønlig.
5. Fra ager I ikke lokkede mig/ Fra skov og grønnen eng/ Men fra det jomfru-kloster med svig/ Og fra min jomfru-seng.
6. Jeg har slided skarlagen skiøn/ Alt siden jeg nam at gange/ Jeg trolover ingen bonde-søn/ En Ridder kand jeg vel fange.
7. Du maat aflegge dit skarlagen skiøn/ Og slide det vadmel graa/ Og gierne trolove en bonde-søn/ En Ridder du aldrig kandt faa.
8. Det var liden Kirsten paa stand/ Hun lader det lønnebrev skrive; Saa sender hun det oppaa land/ Sin kiere moder at give.
9. Mælte det hendes moder fin/ Der hun det lønnebrev saae: Gud naade dig/du liden Kirstin/ At dig fald faderen fra.
10. Her Peder hand var i talen saa snar/ Og svarede hende saa: Jeg meente hun ej faderløs var/ Saa længe jeg leve maa.
11. Her Peder hand raabte strax paa stand/ Og bad legge Sadel paa hest; Jeg vil ride mig oppaa land/ Og være Her Eskilds gæst.
12. Her Peder rende saa hastelig/ Og kom snart til den gaard/ Her Eskild der stod og hviled sig/Hand var vel svøbt i maard.
13. Velkommen/velkommen hid til mig/ Her Peder staaldbroder min/ Jeg har miød i kielder for dig/ Dertil den klareste viin.
14. Haver du miød i kielder for mig/ Dertil den klareste viin/ Da ville vi drikke brøllup hos dig/Med dig og liden Kirstin. Hende beder en Ridder saa lønlig.
15. Lindholms bierg jeg hende gav/ Dertil mine møller ni/ Og een af mine tienere brav/ Dend hende befalder af di.
16. Her Peder blev saa vred i sind/ Og drog strax ud sit sverd: Om du ikke ekter den liden Kirstin/ Da skaltu faa en ufærd.
17. Her Peder blev grum udi sit mod; Thi tog hand til sin kniv; Viltu ej ekte det ædle blod/ Da skal det koste dit liv.
18. Her Eskild gav sit minde dertil/ At hand vilde hende feste; Thi blev der glade/jeg sige vil/ Der komme strax fremmede gæste.
19. Der kom saa mangen Ridder-Søn/ Og ynskede dennem lykke/Dertil saa mangen jomfru skiøn/ Den brøllupsdag at smykke.
20. Stor glæde blev der i gaarden da/ Blant deres frender gæve; Her Eskild mon liden Kirstin faa/ I ære med hende at leve.
21. Her Eskild drak brøllup med liden Kirstin/ Det var stor lyst at høre; Hun blev ham given af Stiffader sin; Det kunde Her Peder giøre.
22. De drukke brøllup i den gaard/ Og gæsterne vare saa glade; De levede sammen i mange aar/ Med glæde og lystighed baade.
23. Nu har liden Kirsten forvunden sin nød/ Og ald sin lønlig kvide; Hun faar hver nat søvnen sød/ Alt hos sin kierestes side.
24. Nu lever hun med glæde og fryd/ Og haver forvunden sin harm; Hendes Hierte var fuldt af ære og dyd: Thi sover hun i hans arm. Hende beder en Ridder saa lønlig.
25. Gud give dem lykke og salighed/ Som æren efter mon trakte/ Og lad den aldrig have fred/ Sin kiereste vil foragte! Hende beder en Ridder saa lønlig.
Forklaring.
Enddog det som begyndes ilde/endes sielden vel/saa kommer der dog tidt/som Terentius siger/sterk Venskab af en slet Begyndelse. Her Eskild havde lokked liden Kirstin/agtede og at slaa Hale i Vand med hende/ Men Her Peder hendes Stiffader nødde ham til at ekte hende/og saaledis giøre hende Ære for Spot. Saaledis tvinges ham Kierligheden af/og der bliver omsider et godt Ekteskab.
Her meenes det Lindholm/som ligger her i Sieland ved Borrevejle/og var det gamle Lindholm bygt paa det Bierg lidet fra det ny Lindholm/hvor endnu sees Levningerne af den ødelagde Bygning/Item den store Lind/hvorom tales i denne og fleere Viser. De 5 Møller ere endnu ved Magt/men Stæderne kiendes hvor de 4 have været. Dend Fabel om dennem/som jeg haver fundet i en Slektebog/er for vidtløftig her at indføre.
