Hiertelig mon jeg mig gremme/ At jeg skal drage af land/ Did jeg er meget fremmed/ Det klager jeg for sand/ Af længsel/ sorrig og vee/ At det nu saa skulde skee/ Mit unge hierte lengis/ Som hver kand tænke og see.
2. Fra frender og fra venner/ Maa jeg nu skillis vidt/ Fra alle de mig kiender/ Forældere bliver jeg kvit/ Fra broder og fra søster al/ Gud jeg dennem befal/ Hielp Gud det maatte lykkes/ Jeg visselig haabis skal.
3. Ret nu maa jeg forlade/ Danmarkes Krone god/ Der til hans Kongelig naade/ Som haver af hierte rod/ Mig megen ære giordt/ Og vel vide er spurd/ Som jeg aldrig forglemmer/ Paa denne verdens jord.
4. Et sorgefuld hierte havde jeg/ Der jeg til skibs mon gaa/ Dog monne det mest bedrøve mig/ At jeg der mange saae/ For min skyld fælde taare/ For jeg skulde bortfare/ Græde der mange saare.
5. Det kand ej andet være/ Ade mit fæderneland/ Befalendes eder vor HErre/ Den eder bevare kand/ Og om det ikke skeer/ At vi her sees meer/ Gud give vi findis i Himmerig/ Med Guds udvalde meer.
6. Gud jeg det højligen klager/ Min hiertens bitterhed/ Som mig giør angest og plage/ At jeg vel nogle veed/ Som sig da lode see/ For sorrig vel kunde lee/ Lode sig ej gaa til hierte/ At det saa skulde skee.
7. Her fra haver jeg faret/ Med deilig veir og vind/ Min sorrig haver jeg sparet/ For det gik efter mit sind/ Med hast kom jeg til land/ Min sorrig strax forsvand/ blev hæderlig undfangen/ Med ære stor forsand.
8. Med prakt saa megen ære/ De mig beviste der/ Nu er ald min begiære/ At see min hiertens kier/ Den mit hierte alleen/ Skal løse af ald meen/ Fordrive ald sorrig og smerte/ Den Kejserinde reen.
9. Nu haver Venus betaget/ Mit unge hierte med vold/ Og monne mit hierte plage/ For den Kejserinde bold/ Og det bebundet saa/ Som det i fængsel laa/ Hun eniste det forløser/ Mit hierte mon eftertraa.
10. Saa ynsker jeg tillige/ Baade slegt og venner min/ Danmarkis Kong og Rige/ Med min Kejserinde fin/ Gud vil samtlig bevare/ Og naadelig spare/ Farer vel nu allesammen/ Til Muskov vil jeg fare.
Forklaring.
Udi det Nørre Kongernes Kapel i Roskild første Keller/ ere begravne Prints Christian/ Hertug Ulrik og Hertug Hans/ som her omtales/ med et vidtløftigt Gravskrivt/ hvorudi hans korte Levnets Løb opregnes/ og at hand i sit tyvende Aar begav sig til Grosførsten eller Tzaren i Moskov/ hvor hand blev meget vel modtagen/ men strax derefter angreben af en hidsig Feber; Hvoraf hand og døde i Moskov Aar 1602. Med Tzarens/ de Ryssers/ saavel som og sine egnes store Sorg. Denne hans Rejse er vidtløftigt beskreven paa Danske/ og trykt i Kiøbenhavn/ 1606. 8. og paa Tydsk i Hamburg. Christ: Solinus. Chron: Holsat. skriver/ at Hertug Hans Christ: 4. Broder var troloved med Storførstens Boris Godenovs Dotter.
Siden skulde og Grev Valdemar/ Christ: 4. Naturlige Søn/ havd til ækte Irinam Tzarens Dotter/ men fordi hand ej vilde lade sig omdøbe og antage deres Religion efter en lang Samtale/ som hand berømmeligen holdt med Josef deres Patriark derom i Moskov/ Aar 1644/ blev der intet af Giftermaalet/ Men hand begav sig derfra igen.
