Kongen og Dronning Sophi de sad’ over bord/ De snakked saa mangt et gammelt ord. Saa læt da ganger der dandsen.
2. Sig mig nu kiere Herre min/ Hvor er stolt Ingerlild søsterdotter din.
3. Jeg haver gived hende borge saa bolde/ Og mere skal hun fange i volde.
4. Alle de dage jeg leve maa/ Da vil jeg hende for Fader staa.
5. Jeg skal hende elske af ald mit sind/ Ligesom hun var kier dotter min.
6. Svarde det Dronning Sophie dend onde maard/ Gid stolt Ingerlild vare i Kongens gaard.
7. Da maatte hun eder fader kalde/ Og jeg vilde være hendis moder med alle.
8. Fader og moder maatte hun os kalde/ Vi vilde hende for voris datter holde.
9. Kongen hand svarede samme stund/ Du taler det ej af hiertens grund.
10. Du haver ej levet mod hende saa fin/ At hun skulle kalde dig moder sin.
11. Ingerlille veed det vel selv/ At du under hender intet vel.
12. Hvor skulle du elske den Venneviv/ Thi du forraadde hendes moders liv.
13. Hvi skulle jeg ikke elske den venne maar/ Om hun ville tienne i Kongens gaard? Saa læt da ganger der dandsen.
14. Min Herre I giver eders minde der til/ At Ingerlille mig tienne vil.
15. Saa gierne giver jeg mit minde der til/ Ingerlille at tienne hvor hun vil.
16. I spænder graa ganger for karmen rød/ Lader hente mig Ingerlille den venne mø.
17. Ind da kom dend liden smaadreng/ Eders morbroder haver mig til eder sent.
18. Svarde det Ingerlille den jomfru fin/ Saa gierne taler jeg med morbroder min.
19. Ingerlille kaste baade sax og søm/ Saa klæde hun sig i silke grøn.
20. De slog over hende det skarlagen skind/ Saa løfte de hende i karmen ind.
21. Ingerlille kiører op i Kongens gaard/ Kongen gaar ud mod den venne maar.
22. Kongen tog hende i sin arm/ Hand løfte hende af den skiøne karm.
23. Velkommen Ingerlille en rosens blomme/ Men du vilt til din morbroder komme.
24. Hand slog over hende skarlagen skind/ Saa fulde hand hende i højeloft ind.
25. Ingerlille ind ad døren treen/ Dronningen stander hende op igjen.
26. Længe stod Ingerlille og tænkte ved sig/ Det er ikke af det gode du tager imod mig.
27. Kongen tog hende under sit skind/ Lyster dig at hvile med morbroder din.
28. Sig mig Ingerlille saa ven en maar/ Lyster dig at tienne i Kongens gaard. Saa læt da ganger der dandsen.
29. Hør du Ingerlild hvad jeg siger dig/ Til Paaske dag saa tienner du mig.
30. Du skal intet andet giøre/ End jeg vil sige og lade dig høre.
31. Bære mig baade klæder og vand/ Og tienne mig baade til fod og til haand.
32. Du skalt bære mit skarlagen skind/ Og følge mig selv baade ud og ind.
33. Hør I Dan Kongen kier morbroder min/ Maa jeg svare den Dronning fin.
34. Saa gierne giver jeg mit minde der til/ Du svarer hende som hun taler dig til.
35. Ilde haver jeg sted min favre kynd/ Skulle jeg være eders Nøglekvind.
36. Ilde havde jeg sted min jomfru fore/ Skulle jeg tienne din Biskope-hore.
37. Jeg det med mine Øyen saae/ At Erik Biskop hos dig laa.
38. Hør du Ingerlille søsterdotter fin/ Spot ikke meere Dronningen min.
39. Saa hielp Marie den jomfru mig/ Som jeg skal aldrig lyve paa dig.
40. Hvor vilt du Ingerlille din føde faa/ Men du vilt ikke tienne i Kongens gaard.
41. Jeg vil mig i kloster give/ Og tienne vor HErre men jeg er i live.
42. Naar du kommer i kloster ind/ Saa ypper du moders kynde din.
43. Min moder er død og ligger under mold/ Det haver du selv Dronning Sophie voldt. Saa læt da ganger der dandsen.
44. Min moder er død og ligger under jord/ Endnu lever du din Erke-Bispe-hore.
45. Kongen hand rødmede som et blod/ Dronning Sophie sortnede som jord.
46. Er det sandt du siger saa/ Sophia i min seng ej komme maa.
47. Min kier Ingerlille sig ikke saa/ Ret visselig du lyver mig paa.
48. Det er Guds sanden du haver det giordt/ Og bedreved baade hor og mord.
49. Sig mig Ingerlille/ søsterdotter fin/ Hvad død vilt du unde Dronning min.
50. Det motte hun Dronning Sophie vel vide/ Hvad det er høder at slide.
51. Den død ville vi hende give/ For hun flyde min kier moder af live.
52. Kongen taler til liden smaadreng/ Du henter mig ind de Ølsvøber fem.
53. Du henter mig ind de Ølsvøber fem/ Sophie skal slide alle dem.
54. Kongen lod hende saa længe slaa/ Hun udi blodige strømme laa.
55. Hun krøb under Ingerlilles skind/ Hun stødte hende ud med foden sin.
56. Ilde havde jeg sted min jomfru fore/ Skulle jeg skyvle din arrige hore.
57. De sloge hende saa længe/ At døden monne hende trænge.
58. Død er Dronning Sophie den onde viv/ Hvor skal vi nu legge hendes liig. Saa læt da ganger der dandsen.
59. Vi legger hende mit paa Riber-bro/ Der agtet hun min kier moder skulle boe.
60. Jeg vil lyde dit raad saa brat/ Og skynde hende af gaarden snart.
61. Nu ligger Dronning Sophie paa Riber bro/ Nu raader stolt Ingerlild for hendes boe.
62. Nu ligger Dronning Sophie under sorten muld/ Nu raader stolt Ingerlild for hendes guld.
63. Siden blev Ingerlild en Dronning bold/ Ald Engelland fik hun i sin vold. Saa læt da ganger der dandsen.
Forklaring.
Om Dronning Sophia ere adskillige Meeninger. Erpold Lindenbruch i sin Latinske Krønike siger at hun var Kong Sverkes dotter i Sverrig/ som og findes paa Pergmenstavlen i Ringsted om de Begravelser der paa steden. Somme give for at hun var en Konges Dotter i Polen/ Men Saxo/ at hun var Magni/ Kong Nielses Søns Dotter; Andre at hun var Kong Valanders af Ryslands Dotter. Saa det synes/ at Kong Valdemar havde 2 Dronninger med Sophiæ Navn/ enddog hand havde og en anden tilforn/ Margrete. Dend Danske Saxo siger/ at Sophia/ Kong Knuds Søsters Fader/ var en Ryslænder/ saa at hun havde intet Jordegods i Danmark. Dette synes en Haandskr: Slegtebog at forklare saaledis: Hake var af Grevelig Slegt og fød i Rysland; Hand kom i Sverrig og fik der en Herremands Dotter/ med hvilken hand avlede en Søn Sverke Hak/ som blev Kong i Sverrig. Samme avlede med Ulvilde/ Kongens Dotter af Norge/ hvilken hand forlokkede (hun var Kong Nielses i Danmark første Hustrue/ før hand blev Konge) 2 Sønner/ Karl og Hans/ og fik efter hendes død/ Dron: Hellevig/ Kong Mogenses (som var Kong Nielses Søn) Dronning/ hvilken var en Førstinde af Polen/ og avlede med hende/ Dron: Sophia/ Valdemars I. Dronning i Danmark. Det andet her i Visen holder jeg for Fabelverk/ med mindre der maa have været en anden Dronning Sophia/ som før er ommældt.
