O rige Gud i højeste sal/Hjælp mig at ramme maade og tal/At jeg maa sandhed finde; Jeg beder du vilt mig bistaa/Til denne Vise at finde paa/Som jeg vil nu begynde/Om en Ridder af Styrmark/Af adel god med ære/Hand var skjøn/ung og dertil sterk/Men uden fader mon være/Som nu var død udi sit land/Sit rige en anden Ridder befoel/Reed selv at tiene i fremmede land.
2. Hand kom til Danmark i Kongens gaard/Som hand af barndom tukter var/Saa monne hand altid leve. I retfærdighed/tukt og ære/Blusel/Guds hellige Ord og lære/Deri monne hand sig øve/Sin fader/før hand opgav sin aand/Fire lærdomme hand hannem kjende/dem lovede Sønnen med mund og haand/I hvad hannem kommer tilhænde/At hand vilde hannem lydig være/Det holdt hand fast i ald sin tid/Der af havde hand stor lov og ære.
3. Dend første lære af hiertens grund/Hør Guds bud baade dag og stund/Hvor tiden kand sig give/At dig ej hindrer livsens nød/Med den fattige skift dit brød/Som monne i armod leve/Den tredie lære af fader sin/At skulle Kvindfolk ære/Hielpe Fruer og jomfruur fiin/Deres gode tugt formere/Det fierde var Præste som Guds ord lære/Dem skal du visselig holde i agt/Der af formeris din egen ære.
4. Ingen mandelig gierning slog hand af/Som jeg haver læst foruden straf/Dertil da var hand kjønner/End Hektor som af Troja reed/Thi hand maattit bevise det/Saa var hand ogsaa skjønner/End Salomon den Konning viis/Ingen Rider saver forsande/Der af hannem kunde vinde priis/Hvem med hannem monne rende/Dem giorde hand deres Sadel tom/I alle gierninger kiek hand var/Beholt og altid priis og rom.
5. Konningen havde en dotter bold/Hendes lige var ikke i verdens vold/En arving til Danmarkis rige/Floradebel heed hun forsand/Dend skjønne Helena af Grækerland/Kunde ikke være hendes lige/Dend Ridders ven hun hemmelig blev/For manddom som hand giorde/Hun sende ham hemmeligt bud og brev/Der af vilde noget vorde/Trianus du unge mand/I Danmark skalt du Konning blive/Men jeg beholder liv og aand.
6. Mit hierte haver dig udvald/Og ingen anden enten stolt eller bold/Agt det og vær men stille/Min Fader haver mig inderlig kier/Jeg kand og mange konster fleer/Dermed at fremme vor villie/At vi kunde komme i ægteskab/Vilt du og dette giøre/Da skriv mig til om dit behov/At jeg din ville kand høre/Den Ridder skrev hende snarlig til/Om det er eders ville saa/Jeg intet heller begiere vil.
7. Dend Jomfru lagdes paa sengen ned/Med megen utolmodighed/Hun græd og gav sig saare/Konningen var bedrøved forsand/Efter Mestere skrev hand i alle Land/I hvo der kunde forfare/Hans Dotters sygdom/og hielpe hende da/Dem vilde hand vel betale/Men der de hendes vand besaa/Hendis Hierte lagdes i dvale/Hendes puls den slog/det kunde de see/Naturligen er hun ikke syg/Dog giør det Kongen i hiertet vee.
8. Kongen gik til hende behend/Dine øjne sagde hand til mig vend/Og klag for mig din vaade/Naturlig sygdom du ey bær/Sig mig dog hvad dit hierte begier/Hvad dig er kommet tilhænde/Det er paa jorden hvad det kand/Det svor jeg ved min Krone/Jeg vil hielpe dig paastand/Ei noget vil jeg skone/Hun sagde du haver i tienniste din/Een ædel mægtig Ridder skjøn/For hannem bær jeg sygdom min.
9. Enddog hand aldrig rørde mig/Jeg omkommer dog endelig/Uden hand min kand blive/Gods/ære og liv/hvad jeg formaar/Og døden vil Jeg undergaa/Og aldrig vær i live/Er det sagde Kongen din begier/Stat op det skal ja blive/Om hand end en Svine-Hyrde er/Dog ingen Ridder i Verden mon leve/Som kand være hans lige/Hand er en af Ridderskab fød/Til Stadelborg i Østerrige.
10. Kongen forsamled sine Raad/Sagde dem sin meening forsand/hvad der var da forhaande/Da sagde alle med et frit mod/De vidste ingen bedre Ridder good/I tydske eller danske lande/Dend Kronen bedre kunde forstaa/Naar I monne heden sove/De sendte bud efter dend Ridder da/Og saa den skjønne Jomfrue/De to motte boo tilsammen best/Intet menniske var i det hele land/De hulde jo fryd og glæde-fæst.
11. Hand sagde Kongen lov og ær/Dend stund jeg lever i verden her/Eders villie vil jeg giøre/Konningen sagde/hun er dig huld/For Kejser/Konger/sølv eller guld/Som du maat see og høre/Thi maat du sige hende tak og priis/Dend stund du est i live/Derom Jeg beder dig Ridder viis/Saa vil jeg dig opgive min Krone/Men naar jeg ved døden gaar af/Dend sag haver du vunded frit/Formedelst dit mægtige Ridderskab.
12. I tredive dage deres brøllup stood/Ej større fryd og lystigt mod huldtes i nogle lande/Hvem disse mennisker fik at see/Af hiertens glæde deres hierte maatte lee/Saa længe som verden haver standet/Havde Gud paa Jorden menniskens kjøn/Ej beder sammenføjed/Af Frankerig kom en Ridder skjøn/Der paa slottet blev hand ledet. Hand saae dend ædele Jomfru rig/Sagde/uden Dronningen af Frankerig/Jeg ingen veed som hun er lig.
13. Hun er dend skjønneste i verden er til/Hendes ansigt og billid jeg sige vil/Mand maa det lystes at skue/Trianus merked det obenbar/Der nogen tiid forgangen var/Sagde hand ded til sin Frue/Mand taler om den skjønneste Kvinde/Som mand kand under Solen finde/En Dronning bold og meget fiin/Af Frankerig kalder mand hende/Om i vil give mig saa lang tiid/Jeg vil beskue hende der/Hendes billed vil jeg føre hid.
14. Droningen sagde af hvad aarsag/Vil i henvandre/det er min klag/Bliver hiemme/derom jeg beder/Dend lange rejse med stoor umag/Hvad kand eder hielpe denne sag/Om i end seer hendes sæder/Hendes billeds skjønhed og meere/Hvad lyst kunde i der finde/Jeg undrer at i saadant begier/Hvad kunde i der finde/Det giør jeg Dronning for den skjønhed/Jeg troer ej nogen i verden er til/Som er din lige/det jeg nu veed.
15. Mit hierte haver sprekke og vee/Endtil jeg faar den Dronning at see/Jeg vil snarlig igen komme/Giv dertil orlof kjeriste min/Saa giør jeg dig min tro igen/Jeg vil mig ikke forsømme/Jeg vil selv snarlig komme hid/Dend sag hende gik til hierte/Hand tog sit sverd dermed bortreed/Det giorde hende vee og smerte/Hand kom til Frankerig i det land/Nu hører til det store eventyr/Hvad under den Ridder gik til haand.
16. Hand kom derfor snarlig der/Hand holdt sig vel med tugt og ær/Mand fandt da ej hans lige/I form og skik jeg sige vil/Hand var en mægtig Ridder dertil/Dronningen af Frankerige/Hun var de Tydske besynderlig huld/Der hun de tidender spurde/Hun klædde sig med sølv og guld/Den Ridder kom hun til borde/Hun skude hans ansigt underlig da/Sagde hun/siden mig skabte Gud/En skjønner Mand jeg aldrig saa.
17. En dag som Kongen reed paa jagt/Efter vilde dyr/det var hans agt/Kort vil jeg dermed giøre/ Dend Ridder ind til Dronningen gik/Godt svar hand paa sit ærend fik/Der hand det mon fremføre/At hand vilde lade hende skildre af/Før hand derfra vilde ride/Hun lavede strax dend Ridder brav/Hand maatte vel derpaa lide/Hun vild’ ham tiene i allenstund/Sit Contrafej hand skulde faa/Hand glædde sig da saa mangelund.
18. Der var en gammel Kammer-Viv/Hun giorde deraf saa ond en kiv/Gav Konningen det tilkjende/Hvorledis en unger Ridder var/I Dronningens kammer aabenbar/Hand kom derhen behende/Og støtte flux op dend kammerdør/Fand dennem ene derinde/Hand sagde/dette straffes bør/Jeg hevner det dette sinde/Ridderen maatte i tornet gaa/Kongen sammenkalder sit Raad/I give nu eders Dom derpaa.
19. Der det fornam dend Ridders knekt/Hand tænkte/O væ! her hielper ey ret/Hvad ont vil her nu fødes/Hand sætte sig genesten paa sin hest/og red ad Danmark som hand kunde best/Alt for hans Herre skulde dødes/Hand kom der til dend Droning ung/Lood hende saa straxen vide/Sin Herres stevne saa svar og tung/Det i hendes Hierte mon svide/Hun rev sit haar og hænderne vreed/Gav sig dog flux til hest derfra/Nu hører et kvindesneed.
20. En ragekniv hun med sig nam/Og der hun hen til tornet kom/Hvorinde hand laa fangen/Ham vogted fire stærke mænd/Hun sagde jeg er hans ægte kvind/Jeg vidt her fra er gangen/Lader mig til ham i tornet ind/Det skal eder vorde til gode/Hun hundred gylden gav gesvind/De saa for hende opøde/ Da monne hun i tornet gaa/Og kyste hannem tusindlund/Det første hun hannem saae.
21. Saa tidt jeg havde eder det før sagd/Nu være det for himmelen klagd/De ville borttage min glæde/Ach hvad er nu best for raad/Lader eders Vand i dette fad/Dermed eders ansigt at væde/En ragekniv her haver jeg/Hvormed jeg vil aftage/Af eders ansigt haar og skjeg/Nu værer ikkun fage/Jeg eder vist vil hielpe herfra/Strax tager Eders klæder af/Men mine skal i drage paa.
22. Og for de vægter klager hart/Eders hænder vrider og fuld svart/Eders ansigt skal i skygle/Saa finder i naar det er skeed/Dend knegt med heste to bered/Der ud’ i skovens hule/Sid paa dend eene og rid derfra/Agt ej hvor det mig ganger/Jeg stedse dommen varer paa/Derefter mig forlænger/At jeg kand frelse saa dit Liv/Dend Ridder følger hendes raad/I skuer an en trofast Viv.
23. Sin dreng derhos hand blive lood/At om ej lykken blev dem good/Hand skulde det forkynde/Dend tid forgik/den dom gik an/Dend kvinde stood der som en mand/De retten der begynde/Efter klag og svar og handel stoor/Som derpaa monne følge/Dend Frue talde selv sin vord/Jeg kand det ikke dølge. Dronningen udaf Frankerig/har intet mist af ære og tugt/Men slig medfart fast smerter mig.
24. Saa merker nu og giver giem/Ded jeg i sandhed fører frem/Skal i nu her befinde/Jeg er en kvind og ingen mand/Seer mine bryst og skuer an/Men at jeg dette sinde/De Ridders klæder haver paa/Jeg derfor giøre vilde/At jeg mig kunde vel bestaa/og ej min ære spilde/I fred/i krig jeg giern er med/Var jeg ej klæd da som en mand/Det blev mig ofte til fortræd.
25. Nu hører hvorfor jeg kom hid/Jeg haver spurt for langen tid/Om Dronningen af Frankerige/At hun var vist dend skjønniste Viv/Som fødder var af moders liv/Vi vare hin anden lige/Sligt volder at jeg nu er her/Jeg selv vild’ hende skue/Hun er fuld udaf tugt og ær/Dend dyderige Frue/Jeg siger eder grundelig/Jeg er en Dronning af Dannemark/Sligt maa i vide foruden svig.
26. Der hun aldt det af mig forstood/Sit bud til mig hun skikke lood/Og før mig i sit kammer/Jeg bad hende om sit Konterfej/Deraf opkommer ald den rej/Og slig unyttig klammer/Jeg sætte mig hos hende ned/skal mand os derfor straffe? Fortælde hende vort lands sæd/Hvad jeg her havd at skaffe/I ded kom Kongen ind med magt/Jeg maatte strax i taarnet ind/I Dommere giver her paa agt.
27. Derpaa saa blev afsagt en dom/Men hun for den aarsag hidkom/Og mon en Dronning være/Betee mand skulde hende godt/Og for det fængsel haan og spot/Beviise hende største ære/Hun sagde jeg maa denne tiid/Til mit land igen fare/Herr Konning lader had og niid/Mod Dronningen ej længere vare/Thi hun er from og dydefuld/Da glædde sig den Konning riig/Og saa det Ridderskab saa bold.
28. Dend Frue fik stoor lov og priis/Og skænk udaf dend Konning viis/Med guld og riige gave/Dend Dronning førde hend omkring/Gav med de ypperligste ting/Som hun heldst vilde have/Derenest saa fulde Kongen med/Det var saa faver en skare/Hen ud alt til dend strande bred/De bade hende vel fare/Hun snart lagd op paa holster sand/Der holdt hendes Fader broder hof/Som var en hertug i det land.
29. Sin dreng hun skikked straxen ud/At hand skal føre den Herre bud/Bad ham ej sørg’ eller kvide/Hun vild her tøve til hand kom/Men naar hand sagen kun fornam/Da skuld hand hastigt ride/Det bud var snar/reed nat og dag/Hand mon i Styrmark komme/Alt til sin Herre i fuld god mag/Det bliver os til fromme/Min naadig Frue med got skel/Forvunden haver ald sin nød/Hun lever nu og lider vel.
30. Dend Herre fryddes mangelund/Og sagde udi samme stund/Det budskab skal dig gavne/Hvor er min glæd-og sorg-fordriv/Udvalde skat og skjønne liv/Og at jeg dig kund’ omfavne/Med bitter graad af glæde stoor/Hans øjne vilde flyde/Da tienneren talde disse vord/Nu skal i ogsaa vide/I holster er dend Frue ven/Dend Herre derfor sætte sig Til hesten sin og vær ej seen.
31. Hand reed afsted udi en iil/Enddog derhen var mangen miil/Hand snart til holsten rende/Da var der glæde mangefold/Dend Ridder og den Frue bold/Deres lyst havd’ ingen ende/Dernest de sig i Danmark ind/Med længsel monne skynde/Da fryder sig hver mand og kvind/Ald lyst mon da begynde/Dend gamle Konge døer saa hen/Men Ridderen sættis kronen paa/At styre Danmarks riige igen.
32. Det styrde hand i langer tiid/Mod alle var hand from og bliid/Dend Dronning og dislige/I godhed ald’ hun overgik/Stoor priis de begg’ af alde fik/Meer kand jeg ej af sige/Den tienner good saavel blev lønt/Styrmark fik hand at raade/Hans tro blev ham tilfulde lønt/Hand fik deraf stoor baade; Enhver streb efter dyden ven/Naar aldting far til døden hen/Da bliver ær og priis igen.
Anmerkning.
Denne Vise haver jeg fundet saaledis udsat af Tydsken/saasom den findis gammel og yndig i Lieder-buch. Mand finder ogsaa meget i de gamle Franske/Hollandske og Tydske Legender om Danmark og de Danske/hvoraf sluttes/hvorledis de endog udenlands have været bekiendte. Foruden det/at de meget gamle Skribentere/Procopius og Jornandes taler om dem. Saa have og de ældste Jislænder kaldet sit Sprog/som var fæles med disse Nørre riger og aldmindeligt/efter de Danske. F. E. A. Thessa bok lat eg rita fornar fra søgur um Høfdingia/tha sem riik hafa haft a Nordurlendum/og Dansk tungemaal hafa mælt. ɔ: I denne bog lod jeg skrive forner frasagn om Høfdinger/som rige have havd i Nordlandene/og Dansk tungemaal have mældt. Men hvad om denne digt kand være/veed jeg intet vist at slutte. Vel er K. Kristoffer hid indkommen af Bejeren/som var Paltsgreve af den linie Neumark (hvilken nu som andre flere/saasom af Maspach/Amberg/o. a. f. ej ere til) Saa jeg mener at her kand læses Neumark/for Steurmark; dog komme endda ikke de andre omstændigheder overeens hermed. Enten her nu længe tilforn/eller da er passeret noget sligt herinde eller ej/saa have de gamle dog her med fornemmeligen vildet havd bestandig troskab og kierlighed i ækteskab berømmet. Ellers regerede undertiden de Danske Kongers Brødre i Holsten/som her i Visen omtales.
Saadant et exempel/at en Kvinde haver udgivet sig for en Mand/og udfriet ham/have vi i den Tydske Kalloandro/af Vælsken udsat/og i Visen/om den Greve af Rom/o. s. f.
