Folkeviser

Prinsessen sad i Højeloft med Haanden under Kind;

der kom saa favr en Gangerpilt og tittede derind.

        For de spillede Guldtærninger.

„Og hør, du favre Gangerpilt, leg Tavlebord med mig!“

„Men jeg har intet røden Guld at sætte ind mod dig“.

„Saa sæt du ind din gode Hat, om ogsaa den er graa,

saa sætter jeg min Perlesnor, tag den, om du kan faa!“

Den første Gang Guldtærningen paa Tavlebordet randt,

den Gangerpilt han tabte glat, og Jomfruen hun vandt.

„Og hør, du favre Gangerpilt, leg Tavlebord med mig!“

„Men jeg har intet røden Guld at sætte ind mod dig“.

„Saa sæt du dine Hoser ind og dine Vandresko,

saa sætter ind jeg derimod min Ære og min Tro!“

Da næste Gang Guldtærningen paa Tavlebordet randt,

da Jomfruen hun tabte glat, den Ungersvend han vandt!

„Og hør, du usle Gangerpilt, skynd du dig brat fra mig!

Guldborgen med den grønne Skov, den vil jeg give dig“.

„Guldborgen med den grønne Skov, den faar jeg, om jeg kan;

men jeg vil have den Jomfru fin, jeg med Guldtærning vandt«.

Prinsessen stander i sit Bur og fletter sine Haar;

„Gud bedre mig, guldlokket Mø, for Fæstemand jeg faar!«

„Og jeg er ingen Gangerpilt, om jeg end synes saa;

jeg er den bedste Kongesøn, som Solen skinned’ paa«.

Prinsessen ser for Gangerpilt den Kongesøn i Gaard;

med røde Roser fletter hun nu sine gule Haar.

      For de spillede Guldtærninger.