Se! Natten er forsvunden,
Og Morgenen oprunden;
Højt straaler den paa Himlens Blaa.
Fra Bjerg, fra Dal, fra Vangen
Opstiger Frydesangen
Til dig, som lod din Sol opgaae!
Hvor end idag jeg stædes,
Jeg mindes vil, og glædes,
At du, o Fader! grant mig seer.
Hvad Fare kan mig true,
Hvad Nød kan mig vel kue,
Naar mig min Gud og Ven er nær?