Peter Foersom (1777–1817)

Den mørke Nat forsvunden er,

Skylærken slaaer i Morgenskjær;

snart Solen høit oprinder

høit over Fjeldetinder.

Den straaler fra det hvalte Blaa

paa Kongeborg, paa Tiggervraa;

og hvad laae skjult i Mørkets Gjem,

det klart for Dagen bringes frem.

Priis være dig, o Herre! bragt,

som holdt i Nattens Øde Vagt

med dine Engleskarer,

mod Nød, mod Ild og Farer.

Ak! mangt et Øie er vel lukt,

som saae i Aftes Lyset slukt.

Thi fryd dig, du, hvis Øine maae

see op end i Guds Himle blaae!