Krigssang
(frit oversat af det tydske.)
(frit oversat af det tydske.)
Fra Bretlands stolte Kyster bryde
den frække Vældes Tordner frem:
fra Pol til Pol, hvor Voldsmænd byde,
de bange Skarer hylde dem.
Straaler fra Hedenold varslende Ahner!
ruster Jer’ Afkom med Styrke og Mod,
væk os, Retfærdighed, seirende Faner!
Retsfred og Frihed vi offre vort Blod.
Du haaner selv Naturens Love
med Seierfrækhed, Albion!
imedens Hevn og Giengield sove,
du lænker Verdens Ocean.
Op! thi de vinke, de tvende — bløder —
Loddet er kastet . . . til Kamp og til Død!
Danien trodsfast til Frihed gienføder
Havet sin Frænde, af kraftsvangre Skiød.
Hist komme de med Haan, med Rænker,
og Mordbrand — Voldsmands Folkeret;
os vove de at byde Lænker,
og troe at kue Cimbres Æt!
signer os Fædre med snehvide Lokker;
Mødre og Brude, omgiorder vor Hær!
skiælv ei du Spæde! . . de styrte i Flokker;
styrte for Dans det opæggede Sværd!
Herop! herop! til Heltedandsen!
hist hviner Slaget . . . skynd dig glad!
see! Jordens Dom og Seierkrandsen
os venter i de Slagnes Rad.
Op da, for Arne og Brødre at hævne;
døer eller seirer I Helte fra Nord!
om vi end segne, i Faldet vi levne
dig et Thermopylæ — seirende Jord!
Falsen.