Johannes Ewald (1743–81)

Bag Zembla er et Bierg af Sølv, som stiger

Mod Himmelen — der boer den stolte Kriger,

Indsvøbt i tykke Skyer af ævig Snee,

Og mørk og grum og græsselig at see —

Der throner Soelens Fiende — Han, som strider

Med Livet fra utænkelige Tider,

Der ruster han sig ud til ævig Krig

Mod Haabets Børn, og dem, som glæde sig —

Hans Røst er Storm — hans hule Suk oprører

Afgrunden, og forstyrrer Skibets Fører —

Hans Øynes Vink er Mulm og Nat og Død,

Hans lumske Smiil giør Himlen bleeg og rød.

O flye Natur! Alt seer man ham nedstige

Fra Biergene af Sølv — den Skrekkelige —

Seer ham, hist svøbt i Taage vandrer han

Paa Ryggen af det vilde Ocean —

Fra Soelens Bredde kan man alt fornemme

Hans vilde Fnysende, hans Vredes Stemme —

Alt kommer han beredt til Kamp og Krig —

Og Soelen flyer og Glæden skiuler sig —

Naturen blegner, sukker dybt og græder —

Den hyler, sønderriver sine Klæder —

Ifører sig en Sæk, et hæsligt Sløer,

Og stønner, spretter, mattes ud, og døer.

Arbeidets Søn, den stærke Landmand, bæver

Soldaten puster i de haarde Næver —

Den tykke Junker flyer til sin Camin,

Og Nympher pandsre sig med Hermelin.

Og alle væbne sig mod Kiæmpens Vrede,

Een med Vulcans, og een med Bacchi Heede,

Og alle flye — Den troer sig lykkelig,

Som veed et Sted, hvor han kan skiule sig.

O du, som fandt et Skiul og Liv og Varme

Og Lyst i din Hyrdindes kiælne Arme!

Min Berling, Du! som er bevæbned med

Den rene Ild af ægte Kierlighed.

Lyksalige! lad Kiæmpen fnyse, true! —

Du smiler tryg ved Amors søde Lue,

En Himmelsk Ild, som tændt af Guders Gud

Ved Dyden selv, kan aldrig slukkes ud —

Og lad Naturen blegne, sukke, græde

Og døe! — Din Ild opliver dig til Glæde,

Den spaaer dig salig Frugt, skiønt Jordens Skiød

Er lukt — og dobbelt Liv, skiønt Pan er død¹

O viise Valg! Ja Berling! Ja den Høye,

Som elsker dig, har selv opladt dit Øye —

Han viiste dig det skiønne Tilflugts-Sted,

Og han velsigner det med Varighed! —