Hvo kan opholde Ormens Liv,
Og standse Støvets Dage? —
Hvi siger til Minutet: Bliv! —
Til Timen: Vend tilbage? —
De flye — og Døden nærmer sig —
O Angst, som overfalder mig! —
O gresselige Tanke! —
Du nærmer dig med Vredens Bud,
Forfulgt af Hævnens Luer —
Du haster ned fra Dommens Gud,
O Dag, hvorfor jeg gruer! —
O Time, svanger af min Død,
O Øyeblik, som Almagt bød,
At kalde mig for Thronen —
Ukjendeligt for Mennisket
Fra Glædens Øyeblikke,
Lumsk som en Morder kommer det,
Og Dolken blinker ikke —
De muntre Timer flye forbi
Det Leer, som Sjælen slumrer i;
Hvo kjender den, som knuser?
Hvo sinkede dens jævne Fart,
Og trættede dens Vinger —
Den kommer sikkerligt og snart,
Og det er Død, den bringer —
Ak nu maaskee, det næste Nu,
Forfærdelige kommer du
Og fordrer mig for Dommen.
Den Hellige tilreder sig,
At prøve den han skabte,
Han forsker, om jeg er ham lig,
Jeg usle, jeg fortabte —
Bruus Hav, bort skyl dog dette Dynd! —
Bræk, Afgrund og opslug min Synd,
At jeg maae synes hellig —