Andreas Dolleris (1850–1925)

Jeg bringer Dig en duftende Buket:

den som Symbol dit Skrivebord vil smykke,

med Væxter fra Orangelundens Skygge,

med Roser fra vort Hjemlands Haveplet.

Jeg vikler om den sirligt en Sonet,

saa rig, min Evne den formaar at bygge, —

og mine Ønsker for din Fremtidslykke

er lagt i Rosens fine Aandedræt.

Min kjære Ven! jeg raader Dig det Bedste:

Mens Tidens Aar og Alvor vil Dig tynge,

mens furet bli’er din Pande og din Kind —

Tag denne lyse Jord til Fodefæste,

lad Dag for Dag Dig Livets Sol forynge,

som den forynget har hin Digters Sind!