Og der de havde sjunget Lovsangen, gik Jesus ud efter Sædvane over den Bæk Kedron til Oliebjerget.
Min Jesu Lovsang klinger,
For han til Værket træder,
Til Fredens Værk, som drog ham fra det Høje:
Til Frelsen han sig glæder,
Som Adams Slægt han bringer,
Hvis Nød er udbredt for hans Guddomsøje,
Han seer Guds Raad sig føje,
Retfærdighed og Naade,
Som sig i Pagt forbinder
Og Livets Løsning finder
Paa Syndens og paa Dødens tunge Gaade:
For Raadet Gud han priser
Og Lydighed til Døden gjerne viser.
Hans Tanke seer tilbage
Til Faldets første Tider,
Da Frelsens Haab var strax i ham tilstede;
Han seer, hvor Lyset lider,
Seer Hedenskabets Drage
Udover Slægten sine Vinger brede.
Da seer han Gud at lede
Sin lille Folkeskare,
Som midt blandt Dødens Skygger
For Herrens Ansigt bygger
Og Livets Guddomsgnist skal tage vare:
Sin Tak til Gud han bringer,
At Lyset nu faaer Morgenrødens Vinger.
Han skuer Syndens Vælde,
Han seer Guds Folk forvildet,
Seer Lammet aarlig til Forsoning bløde,
Paa ham et ydmygt Billed,
Hvis Blod skal evigt gjælde,
Som selv han giver i den store Bode.
Han seer Propheter gløde,
Som ham i Haab forkynder,
Hvis Fod skal Slangen træde
Til alle Slægters Glæde,
Til Bod for Sorg og Lægedom for Synder:
Han priser Gud i Aanden,
At nu den store Time er forhaanden.
Han veed, hvad han skal lide:
Som Gud, født af en Qvinde
Med Guddomskraft hver Støvets Qval fornemme.
Han veed, hvad han skal vinde:
De Straaleklæder hvide,
Den Glands, som han for sine har i Gjemme,
Den Englerøst og Stemme,
Han dem i Brystet gyder,
De Fredens Sejerspsalmer,
De Kroner og de Palmer,
Hvis Herlighed hver Aand og Engel fryder —
Det for hans Syn sig viser,
Mens Gud med Israels Paaskesang han priser.
O, lad din Lovsangs Toner
Mit Hjerte gjennembæve,
Naar Smertens Bæger rækkes mig imøde,
At sig mit Blik maa hæve
Til dig, min Synds Forsoner,
Som priste Gud, for du gif hen at bløde!
Til Lysets Morgenrøde,
Som dig i Haab forlysted,
Du gjennem Qvaler skuede,
Hvorfor dit Hjerte grued;
Dog sang du Gud din Tak, i Haabet trøstet:
O, du min Sjæls Exempel,
Sæt paa min Lidelse din Lovsangs Stempel!
