Fra Himlen kom han, og endnu i Live
Han Helveds Kval og Skærsilds Lutring saa,
Ham undtes levende for Gud at staa,
For alt i Sandheds Lys os at beskrive.
En Stjærne klar, som skulde Lysglans give
Helt ufortjent den Plet, jeg fødtes paa;
Alverdens Tant som Tak vil ej forslaa,
Kun du, som skabte ham, hans Løn kan blive.
Om Dante taler jeg, hvis Værker satte
Kun ringe Spor i Folkets sløve Sans,
Just det, som duer, formaar det ej at fatte.
Dog, var jeg ham! Thi for en Lod som hans,
Landflygtighedens Nød med Aandens Skatte,
Jeg gærne gav Alverdens Lykkeglans.