Hvis Blikket aabner ind til Hjærtet Vej
Kan intet mere sikkert Tegn dig minde
Om mine Følelser. Lad det da vinde
Med Bud og Bøn, o Herre, frem til dig.
Naar da du ser den kysker Glød derinde,
Vil vel din Sjæl, som kender Mistro ej,
Før jeg det venter, aabne sig for mig
Den rette Bøn maa tifold Naade finde.
O Lykke Dag, da denne Sag er klar!
Da maa vel tid og Timer ophørt være
Og Dag og Sol i Flugten stille staa,
At henrykt jeg som jeg begæret har,
Endskønt uværdigt kun, min Ven den kære
I mine Arme evigt slutte maa.