Fem Porte som fem svære Jernlaase
aflukker det herskabelige Siena fra det kvægrige Toscana.
Ad tre smalle Gader, som tre lange Korridorer,
naar man ind til Victor Emanuels-Pladsen,
der er hul som en uhyre Østersskal,
og hvor Raadhuset ligger med Sodomas Fresker,
og hvor der findes en berømt gammel Brønd.
Jeg sidder hele Dagen paa Torvet i Siena
ved Marmorbrønden, en gammel Mesters Arbejde,
og bages af Solen og taler med Kvinderne,
som kommer for at hente Vand ...
Men det var en Palmesøndag,
og der var meget koldt i Gaderne.
Jeg gik ind i Kirkerne,
og alle Vegne uddeltes Palmegrene,
smaa tørre Kviste med smaat stedsegrønt Løv,
Og hver Gang jeg husker paa disse Grene og denne Palmesøndag,
husker jeg paa Siena og de unge Kvinder dér:
Smukt klædte,
alle med en Vækst som Prinsesser og Hertuginder
og med mørke Øjne fulde af Fare
knælede de ærbødigt paa Kirkegulvet
og modtog af Præstens Haand
de signede Kviste.
Jeg har gemt et Par slige Palmer,
støvede, stedsegrønne og tørre,
og de minder mig om toscansk Ungdom,
om Sienas ranke, kvindelige Ungdom,
der med urolige Øjne, urolige Hjerter
knælede for Religionens stedsegrønne Vidunder.