Af de tolv Digte, som her for første Gang opstaar i Bogform, er „Karnevallet” og „Besøget i Himlen” Ungdomsarbejder, hvoraf det ene fremkom i det i sin Tid meget ansete norske Tidsskrift „Samtiden”, mens det andet har staaet i et Dagblad, hvis Tendenser paa det Tidspunkt meget lidt tjente til at sætte slige forkyndende Vers i det rette Lys. Selv stolede jeg paa Verset som paa Thors Hammer. „Mordet i Værtshuset” ser Dagen paa disse Sider og har sin Plads her, hvad enten man vil anse det for et Livsopgør eller en Satire i en dionysisk Stund.
S. C.