Den lillebitte Viser,
som passer Sekundernes Gang,
rundt om det selvsamme Midtpunkt
har kredset Dagen lang.
Saa kredser vi om vort Hjærte,
og Dagen synes os lang.
Den lillebitte Viser
gaar med elastiske Skridt
afmaalt, som vilde den sige:
»Det hele er egenlig mit!«
— Mon nogen tør forstyrre
en Mand, der passer sit? —
Det var, da Stueuret
slog sex med Kling og Klang,
at Dørklokken i Korridoren
pludselig kimed og sang:
du kom og fyldte en Time
for stedse med Smil og Sang.
Det var en straalende Sommer-
Eftermiddag Klokken sex.
Med spændstige Fødder kommer
til Huse mit Hjærtes Hex.
Minutterne løber og løber,
men Hjærtet stod stille ved sex.
Den mindste Viser paa Uret
er Urets vigtigste Mand:
han har den Feltherre-Iver,
hvorpaa det kommer an,
og spotter den lange Visers
søvnige Timeforstand.
Den lange Viser peger,
naar Uret højtidelig staar.
Den lille mindste lader
som intet og gaar og gaar
og lægger som en Høstmand
de gyldne Timer paa Skaar.
Og da du forlod min Bolig
ved Aften med Kling og Klang,
da havde en flittig Frier
om dig sin kredsende Gang,
fanged dig feltherre-rolig,
saa du til Altret sprang. — —
Det er, som alle de Ure,
der løber i denne Stad
og sørger for Timernes Ende,
vil lægge mig for Had.
Og hvor? hvor er den henne,
den Vin, som gjorde mig glad?