Vejen til Helvede
(Skrevet 1918, da alle Biler holdt stille.)
(Skrevet 1918, da alle Biler holdt stille.)
En lille graa Krik,
en gammel mager Hyp
paa fire skæve Ben,
Hovene som Østersskaller,
flade, frønnede, riflede,
Ryggen nedadbuet
som en slatten Tøjsnor,
hvorpaa Hestedæknet —
denne usle vaade Las —
hang til Tørring.
Saadan var Hesten.
En sort elendig Droske
eller Æske eller Kiste
med klæbrige Hynder,
duftende af Armhulesved,
fyldt af tunge Lopper.
Ottekantede Hjul,
der rasler som Benradskæber.
Se det var Vognen,
der fulgte Hesten,
den lille graa Krik,
som en ond Skæbne.
En tyk forædt Kusk
— et Ølfad paa Ben —
med Pisk i sin Haand
og Træbunder i Støvlerne.
Næsen som en Agurk,
dog mere blaa end grøn.
En tyk Cigar i Kæften.
Der har Du Kusken,
som sad paa Bukken
med Pisken i Haanden.
Hjerte havde han ikke.
Graavejr og Rusk
foran paa Vesterbro.
Klokken en Kvart i tolv.
Folk var smidt ud allevegne.
Hej gamle Lazaron,
luk for Din Kiste op,
kør os til Helvede!
Ind steg tre Mennesker
eller Natteravne eller Bisser.
De to var Hunner.
Alle var de drukne.
Du ser tykke Kusk,
en fedtet Tegnebog.
Den er til Dig,
hvis du kører os til Helvede.
Fire Tiere rummer den,
vi fik ikke brugt dem,
mig og mine Damer,
før der blev lukket.
Kør nu Dit Asen,
kør til hede Helvede,
men først til Langelinie!
Blir det da aldrig Nat?
tænkte den graa Krik.
Blir det da aldrig Nat?
Piskeslag traf den ustandseligt.
Det er retfærdig Straf,
Straf for min Alderdom,
tænkte den lille Hyp,
lagde sig bedre frem.
Havre fik den aldrig.
Kusken hev i dens Bidsel.
Fyrre Kroner er mange.
Blir det da aldrig Nat?
Kommer jeg aldrig hjem?
Løs er min Baghovssko.
Nu er vi jo paa Langelinie.
Kør til Alleenberg!
Der ligger Helvede!
Løb nu din gamle Krik,
løb, dit fordømte Dyr!
Saadan skreg Bisserne.
Kusken vendte Vognen.
Han var Hestens Vorherre.
Atter paa Vesterbro,
hvis Sol gaar aldrig ned.
Der faldt den lille Krik
lige ud for Frihedsstøtten.
Ned steg den tykke Kusk,
vred sine Hænder,
rusked dens Hoved op,
sparked dens slunkne Bug.
Hvad skulde han gøre?
Han bad om Forladelse
hos Herskabet i Vognen.
Saa kom den gode Nat
til den lille graa Hyp.
Den gode lange Nat.
Men nu de stakkels efterlevende?
Hvem ynker Kusken,
som misted en Formue?
Hvem ynker Damerne,
(hvis Odeur var som Kager)?
De frøs deres Lægge.
Hvem ynker Herren,
den meget spendable?
Han naaede aldrig Helvede.