20. De gode gamle Dage
Melodie: Romancen af Lønkammeret
Melodie: Romancen af Lønkammeret
Over de svundne Dages Savn
er det Moden sig at beklage;
selv midt i Glædens aabne Favn
man raaber paa de gamle Dage;
at de var herlige, jeg troer;
dog end man til dem finder Mage;
og Roser i Livet end groer
som i de gode gamle Dage!
Dengang med Triumphant og Mohr
hver en Yndighed var tilhyllet:
nu svaeve Damerne i Flor,
og næsten intet skiuler Tyllet;
dengang i hele lange Aar
en Beiler istemde sin Klage;
nu alting paa Timen han faaer;
det var ei Skik i gamle Dage?
Naar nogen dengang skrev en Bog,
han som mindst maatte kunne læse;
nu skriver hver en Skolepog;
sund Sands han kan et Stykke blæse.
Dengang man hædred Holbergs Navn,
det var i gamle, gamle Dag!
Folk af Barmhiertighed antage!
Dengang med Miød og Humledrik
man sig giorde endnu tilgode,
men Tak skee Himlen! denne Skik,
trods Krigen gangen er af Mode!
I mangen Kielder end der er,
(naar blot man den torde randsage!)
de Draaber, som skienkes Dig her:
Viin, fra de gode, gamle Dage!