Guds Søn har giort mig frieXXXIV1.Guds Søn har giort mig frieFra Sathans Tyrannie,Fra Synde-Stand,Fra Lovens Band,Fra Dødens Skræk og Helved-Brand.Min Goel lagde sigImellem Gud og mig,Sig undergavMin Synde-Straf,Til Marter, Død og Grav.Det var den Kierlighed til mig,Som er saa ubegribelig;Saa godImodEn ond fra Top til Rod:Der ingen Ting var til Behag,Undtagen den forbudne Smag,Med Mund og Haand,Ja Siæl og AandI Fiendens Lænke-Baand.2.Nu er jeg Gud i Vold,Trods Slangen tusindfold!Lad ham kun staae,Og see mig gaaeMed Friheds Purpur-Klædning paa.Hvad giør det got i BrystAt følge JEsu Røst,Paa Sandheds Stie,Alt Ont forbi,Til Himlens Sorgen-frie!Lad Verden, sig ey bilde indEndnu engang at faae mig blind.Nej. Nej,Den VejTil Pølen gaaer jeg ej.Nej, jeg er kiøbt for dyre til,At prøve Syndens Lykke-Spil;Jeg blæser adDen Lokke-Mad,Og seer til Himlen glad.3.Mit Hierte i mig leer,Naar jeg min Grav beseer.Ej Blomster-Dal,Ej Fyrste-SalSaa tryg en Seng mig vise skal.Min Død er FærgemandTil Livets faste Land,Gud ZebaothHans eget Slot.Ja! der er evig got.Er Vinden her skiønt tit imod,At spæge lit det kaade Blod,Al CuurEr suurFor mennisklig Natur;Den giør dog let, som Raae og Hind,Det derudi forsøgte Sind,Ja, Korsets HegnEr just det TegnTil Frieheds rette Egn.