Er ikke Ephraim min LystXXII1.Er ikke Ephraim min Lyst, Min Længsels Turtel-Due;Mit Skiøde-Barn til Naadens Bryst Saa glædelig at sue;Min dyrebare mindste Søn,Som Roser og Viol saa skiøn; Mit Noer med mange Navne I Moders Skiød at favne?2.Jeg merker nok hans Hierte-Brud, Hans mange salte Taare;O, siger Ephraim, min Gud Jeg har fortørnet saare.Nu føler jeg hans haarde Tugt,Og mine Synders beeske Frugt. O! vilde han mig drage; Da kom jeg snart tilbage.3.Nu kommer Ephraim; vil ind Igien i mine Arme.Ja kom! jeg vil af gandske Sind Mig over dig forbarme.Min Vrede svandt, som Taage-Skye,Og ævig Naade skal paa nye Min Ephraim annamme, Og frydefuld opamme.