O hvilket Himmel Vand
XX
XX
1.
O hvilket Himmel Vand
Og Naade-Væld er Daaben!
Hvori jeg skue kand
Livagtig Himlen aaben.
Der fant jeg først mit Navn,
Der tog mig Gud i Favn:
Med Christi Blod bestænkte,
Og Aandens Naade skiænkte.
O dybe Vand! fordi
Den al min Nød nedsænkte.
O søde Stund! hvori
Jeg baaren blev saa fri.
2.
Du Naade-Dagning est,
Mit Haabes Morgen-Røde,
Min første Fryde-Fest,
Kan al mit Liv forsøde.
Hvi skulde ej bestaae,
Hvad plantet er ved Aae?
Thi er jeg vel til Mode
Ved HErrens Huses Gode.
Men JEsu! selv forleen,
At og din Kirke-Pode
I Dommen er en reen
Min Viinstoks Art og Green.