H.A. Brorson (1694–1764)

I arme Qvinder! hvorfor saa vaade Kinder,

      Saa vaade Kinder? hvad skal den Urte-Kram?

Jeg siger sanden: Han er igien opstanden,

      Igien opstanden det slagtede Guds Lam.

O Tak, vort Liv det søde!

Tak! Tak! Du for os døde

      Du for os døde. Hallelujah! Vi veed:

Du lever, vi tillige,

Saa læng’ du har et Rige

      Du har et Rige, i Tiid og Ævighed.

Velkommen søde Guds Søn, vort Liv fra Døde,

      Vort Liv fra Døde, fra Kors, fra Striid og Grav!

Du slap fra dennem, og vi med dig igiennem

      Med dig igiennem din Pines røde Hav.

Thi hvad dig vederfores,

Er vist i Troen vores

      I Troen vores. Nu har vi Freden her.

Trods Marter, Sverd og Bue!

Men, naar skal vi dig skue

      Skal vi dig skue, som havde os saa kier?