Den ypperligste vey[5]Mel. Fryd dig du Christi brud.Den ypperligste veyFor bruden, som vil eyI verden gaae i blinde,Men Jesu fodspor finde,Er stierne-lys at prangeI kierlighedens gange.2.Thi om du kunde endSom høy oplyste mænd,Ja som en engel tale,Er kierlighed i dvale,Da er din troe ey andet,End boblerne paa vandet.3.Som bieldens stærke klangOg livlig klokke-sangBevæger dem, som høre,Har selv dog ingen øre,Saa lidt din tale gavner,Som kierligheden savner.4.Og havde du forstandSaa dyb, som havets vand,Ja troe, at kunde feldeDe allerstørste fielde,Det dog for intet skattes,Hvor kierligheden fattes.5.Ja var den deel du har,Som verdens sand, saa svar,Og du det give vildeTil dem, som lide ilde,Det ingen gavn dig giorte,Naar kierlighed var borte.6.Om nogen skiønt frembød,Sig til en blodig død,Til øxe, baal og strikke,Var kierlighed der ikke,Hans pine var tilhaabeEy værd en regne-draabe.7.Den sande kierlighedAf ingen vrede veed,Vil gierne ringe være,Kand dog de svage bære,Er nidkier, stærk og vældig,Dog taalig og lemfeldig.8.Uskikkeligheds stieGaar kierlighed forbie,Hun søger ey sit eget,Forbittres ey, hvor megetMan hende slaaer og plager,Hun efter fred kun jager.9.Hun glædes ikke, naarHun seer det ilde gaaer,Men merker hun, hvorledesGuds rige vidt udbredes,At mange blive gode,Da er hun vel til mode.10.Hun haaber alle ting,Hun taaler alle sting,Hun troer, naar alle truer,Hun slykker alle luer,Hun kand sit scepter bære,Dog hver mands skovisk være.11.Den sande kierlighedAf ingen ende veed,Naar troe og haab er omme,At vi til himlen komme,Skal kierligheden brændeFørst ret og uden ende.12.O Jesu! lad mig saaDin kierlighed forstaae,At hvad jeg foretager,Af kierligheden smager,At alt mit liv maae væreDin kierlighed til ære.