H.A. Brorson (1694–1764)

Kom regn af det høye, lad jorden oplives,

Som lilie-dal,

At hvad os vor Jesus har lovet maa gives

I tusinde tal,

Han vilde det arme fortørrede mod

Forfriske og lædske

Med himmelske vædske

Af paradiis Flod,

Af paradiis Flod.

Kom himlenes kilde, lad strømmene flyde

Paa dette dit land,

At blomster og frugter din hauge maa pryde,

Og sættes i stand,

See dog hvor mit hierte forpiint og forladt

Sig ynsker saa saare

Med sukke og taare

At favne sin skat:/:

Kom sielenes aande, føer dennem til live

O himmelske vind,

De bange og syndige hierter at give

Et himmelske sind,

Hvert hierte som ligger i synden paa straae

I lysternes søle,

Din varme lad føle,

At de kand opstaae:/:

Kom trøster i trengsel, kom sandsernes styrke,

Mit hiertes behag,

Kom viin os at lædske, i angestens tørke,

Med himmelske smag,

Saa kand jeg til bønnen frimodig fremgaae,

Og stedse mig skynde

I kierligheds brynde,

All naade at faae:/:

Kom balsom for alle bekymrede hierter

At vise din kraft,

At lindre de blodige siælenes smerter

Med lægedoms saft,

Saa skal jeg ey findes i trefninger fey

Men gaae som en kiempe

Til synden at dempe

Paa helligheds vey:/:

Kom, viisdom! jeg haver din himmelske lære

For alle udvalt,

Hvad ellers fornuften forborgen vil være

Det finder jeg alt,

Hvad ellers ey findes ved mennesklig sands

Og læsningens møye

Det skuer jeg nøye

I klareste Glands:/:

Kom fakkel, som sikker vey-viser de blinde

Med himmelske skin,

Oplys mig og føer de formørkede sinde

Paa himlenes trin;

Lad mig udi lyset nu stedse gaae frem,

Og dagligen ile,

Som flyvende pile

Til himmelen hiem:/:

Kom hellige olie sielenes kræfter

At salve i mig,

At hvad jeg skal tænke og giøre herefter

Maa virkes ved dig,

At aandens livsalige frugter maa staae

I deyligste grøde,

Og dagligen døde

Den onde attraae:/:

Kom sande veyvisere hiertet at bøye

Ret som det sig bør,

Lad hvad du befaler mig ene fornøye,

At jeg det og giør,

Og blive saaledes bestandig derved,

I sorrig og glæde,

Indtil jeg kand træde

Fra verden i fred:/:

Kom due at kierligheds varme kand findes

I inderste aand,

Lad alt hvad dig kiender nu meere forbindes

I kierligheds baand,

Fra dig ey at vrie os ud eller ind,

Men redelig vandre,

Og aldrig forandre

Det himmelske sind:/:

Kom siele-fred, lad vor samvittighed smage

Din liflige roe,

Din sødhed til sindet fra verden at drage

I hierterne boe,

Og tal til mit hiertes det inderste grund:

Fred vil jeg dig give

Jeg hos dig vil blive

Til yderste stund:/:

O kierligheds lue, lad hierterne finde

Din helligheds brand,

Mit hierte lad sig med dit hierte forbinde

I lydigheds stand.

Ret i mig din kierligheds bannere op,

Mig vil jeg forskrive,

Din gandske at blive,

Med siel og med krop:/:

Kom himmelske kilde i sielen at flyde

Med glæde og trøst,

Ved dig ret en forsmag af himlen at nyde

Er ene vor lyst,

Mod denne din glæde er verden kun straae

O! paradiis-drue:

O! himmelske lue

Hvo dig kun kand faae:/:

Vor børne-rets vidne! hielp abba¹ at sige,

Med hierte og mund,

Og tryk mig den vished at arve dit rige

I inderste grund;

Ja viis mig saa tidt du o saligheds pant

Om himlen erindrer,

Hvor kronen den tindrer,

Som Jesus os vandt,

Som Jesus os vandt.