H.A. Brorson (1694–1764)

BOrt, Verdens Jule-Glæde

Col. III. v. 16. 17.

CHristi Oord boe rigeligen iblant eder i al Viisdom / lærer og paaminder eder selv med Psalmer og Sange / og Aandelige Viser / i det I synge yndeligen udi eders Hierter for HErren / og alt dette / som I giøre i Oord eller Gierning / ja alle Ting / skal I giøre i den HErres JEsu Navn / tackendes GUD og Faderen formedelst Ham.

Saa lader os dog gaa over til Bethlehem, Luc. 2. v. 15.

Melodie: Hiertelig mig nu længes / %c.

1.
BOrt, Verdens Jule-Glæde,
Af hvert et Huus og Sind,
Hver følge nu med Glæde
Til Barnet JEsum ind,
Bort syndig Lege-Stue!
Vi vil i Stalden gaa,
I Bethlehem at skue
Vor JEsu Hvile-Vraa.

2.
Bort Syndsens Natte-Veye,
Som mand tilforne gick!
Hver hielpe at udfeye
Den gamle Jule-Skick,
At dantze og at stime
I Verdens syndig Iid,
Hvor kunde det sig rime
Med JEsu Fødsels-Tiid.

3.
Hvor kunde nogen mene,
Som har naturlig Sands,
At vi vor GUD kand tiene
Med syndig Drick og Dantz;
Skal Jule-Festen være
Til JEsu Lov og Priiß,
Saa lad Ham faa sin Ære,
Paa lovlig Christen-Viiß.

4.
Det er: Andægtig være
I daglig Bøn og Bood,
Ham frydelig at ære
Af gandske Hierte-Rood,
Hans Ord at overveye,
At spæge Kiødsens Lyst,
Hans svage Lemmer pleye
Med villig Hielp og Trøst.

5.
Hver andre at formane
Til Fyrighed og Fliid
Paa Livsens trange Banne
I Naadens korte Tiid,
For alting vel betæncke,
At GUD i Evighed
Sin Søn har vildet skiæncke
Til os paa Jorden need.

6.
Hvo det vil trolig giøre,
Faar neppe Tiid engang
Om Jule Leeg at høre
For idel Bøn og Sang,
Hand sætter plat til Side
Ald Verdens Lyst og Pragt,
Og kun af Ham vil vide,
Som blev i Stalen lagt.

7.
Saa lad dig derfor raade,
Min’ elskte Menighed!
At skiønne paa dend Naade,
Som GUD os har beteed,
Hverandre at formane
Til Hiertens Bøn og Bood,
At denne slemme Vane
Kand rykkes op med Rood.

8.
Velan, vi os vil samle
I JESU Christi Navn,
De Unge med de Gamle
Skal løbe Ham i Favn;
Hand er vor Jule-Gave,
Vor Glæde, Lyst og Liv,
I Ham vi og vil have
Vor Jule-Tiidsfordriv.

9.
O JESU dig at finde
Er vores fulde Agt,
Ach! giv os ræt i Sinde,
At gaa med samled Magt
Din Krybbe at beringe
Med Hiertens Tack og Troe,
At Psalmerne kand klinge
I hvermands Huuß og Boe!