Birgitte Boye (1742–1824)

Den Stad, som Jehova har grundet

Paa Zion, sit udvalgte Bierg,

Har hans fortrinlig’ Naade vundet,

Han elsker Zions Porte — mærk!

Han elsker Zions Porte meer

End alle Jacobs Boeliger.

        Det Tilsagn Jehova dig giorde,

Guds Stad — hvor er det ikke stort!

Skal Zions Borgerskab ei vorde

Til Jordens Ender herliggiort?

Jo! du i det Tilkommende

Skal en beundret Lykke see.

        Saa sagde Gud: jeg vil antegne

Egypter, Babylonier,

Og tælle dem blandt Zions egne;

Jeg vil Philistre, Tyrier,

Og Ethiopier ansee

For Zions rette Borgere.

        Og Rygter skal med Rygter mødes,

Og raabe over alle Land:

At Børn i Zions Skiød skal fødes

Af alle Slægter, og at han,

Den sande Gud, den Høieste,

Sit Zion selv befæstede.

        Han, (naar han tæller Folket,) skriver:

See! denne er i Zion fød,

Og Zion! salig Fryd henriver

Dem, du opklækker i dit Skiød,

Saa siger Gud; hvo er dig lig!

Er’ mine Kilder ei i dig!