Den 50. Psalme
Mel. Den prægtig’ Soel &c.
Mel. Den prægtig’ Soel &c.
1.
Selv Guders Gud sin høie Stemme hæver,
Og Agtsomhed af heele Jorden kræver,
Han træder frem til Dom — o Majestæt!
Fra Zion, fra det kroned’ Bierg han kommer,
Den Vældige, den store Over-Dommer,
I Lyset klædt.
2.
Han Jorden ei stiltiende anskuer —
Omkring hans Fied fortærende Ildsluer
Opflammede af vrede Storme gaae;
Han Vidner ved sit Folkes Dom fremkræver,
Og Himlen og den Jord, som bange bæver,
De see derpaa.
3.
Han taler, og hans Røst er Lovens Torden:
„Forsamler mig de hellige paa Jorden,“
„De som ved Off’re giøre Pagt med mig!“
Da Himmelen himlende kundgiører:
Gud holder Dom! — og taus og agtsom hører
Al Jorderig.
4.
Ei Israel fortrinlig Naade haabe:
„Jeg imod dig, mod dig vil Vidner raabe,“
„Thi jeg er Gud, din Gud som frelste dig,“
„Jeg dig ei for forsømte Off’re truer,“
„Brændoffere gaae op i sterke Luer“
„Hver Dag for mig.“
5.
„Men Offer-Stud jeg ikke blot begierer,“
„Med Bukke af din Stald du mig ei ærer,“
„Thi alle Markens Dyr tilhøre mig,“
„Mit er det Vildt, der gaaer i venlig’ Flokke“
„Paa Biergene (som ei din Arm kan rokke)“
„Og nære sig.“
6.
„Jeg Himmelens talløse Fugle kiender,“
„De stolte Dyr gik ud fra mine Hænder,“
„Optegnede af mig, og streife frit,“
„Og hungred’ jeg, dig skulde jeg det sige,“
„Jeg har opfyldt Naturens store Rige,“
„Og alt er mit.“
7.
„Og mon jeg vel dit feede Offer nyder,“
„Mig lædsker paa det Bukke-Blod, du yder?“
„Bring mig Tak-Off’re, og hold Gud din Eed!“
„Kald paa mig i din Nød, jeg vil dig redde,“
„Og du, du skal ophøie og tilbede“
„Min Miskundhed!“
8.
Han vender sig mod hver modtvillig Synder:
„Hvad agter jeg, at du min Lov forkynder,“
„Hvi nævner du min Pagt, og synder tryg,“
„Og hader Tugt, og skaaner dine Laster,“
„Og mine Bud med hærdet Hierte kaster“
„Bag ved din Ryg?“
9.
„Seer du en Tyv, du dig med ham bortsniger,“
„Hoerkarlens Vei med lette Fied bestiger,“
„Din Mund er snar og løs til onde Ord,“
„Du stifter Kiv og taler mod din Broder,“
„Du for en Søn, fød af din egen Moder,“
„Bereder Mord.“
10.
„Det giør du, og jeg seer dig an og tier,“
„Og da min Arm med Synde-Straffen bier,“
„Saa tør du sammenligne dig med mig;“
„Men jeg besaae end dine Tanker nøie,“
„Og lægger al din Gierning for dit Øie,“
„Og straffer dig.“
11.
„I Syndere, som Lovens Stemme døve,“
„Agt dette, før jeg knuser som en Løve,“
„Og ingen Hielper er — skyer Dødens Vei!“
„Den ærer mig, som mig Takoffer bærer,“
„Og hvo min Lov ved hellig Vandel ærer,“
„Den hielper jeg.“ —