Frisk op, naar Dievlen giør sig vred,
Da vil jeg lystig være,
Slet ingen Ting er ham saa leed,
Som Fryd i Tugt og Ære.
Om Lykken mig imod end gaar,
Og er i Dag forborgen,
Saa troer jeg dog, at Piben faar
en anden Liud i Morgen.
Hvad hielper det med Coridon
For Galathe sig harme?
See Mopsus baade skiev og krum
Sove i Nisæ Arme?
Og om det ikke regner her,
Saa skeer det andre Steder,
Hvi skulle jeg da tie qver?
Naar sig en anden glæder.
Hin sultne Mammons Trælle maa
Med Rigdom sig bemøje,
Maa skee det de nu samler paa,
Kand Lykken mig tilføje.
Hvo veed, naar Clotho klipper til,
Og korter vore Dage,
Hvo veed, naar Charon raabe vil
Til Baads, til Baads saa fage.
Hent ind den allerbeste Viin,
Herr Vert lad Flasken fylde,
Skaf dertil Sukkerkandi fiin,
Jeg skal det vel forskylde.
Du smukke Dreng, siung op, lad see
Din Siren-søde Stemme,
Siung om den skiønne Galathe,
Saa vil jeg Sorgen glemme.
I friske Brødre pønser paa,
Hvad I vil musicere,
Vi sankes ikke hver Dag saa,
Maa skee ret aldrig meere.
Om jeg af Guld en Krone bar,
Og aatte Borg og Fæste,
Og derhos ikke lystig var,
Da savned jeg det beste.
En Cinqvepas, en Galliard,
Hvo den har lærdt at træde,
Hand lader see sin Viis og Art,
Vi andre ville qvæde.
Bejler du af Kierlighed,
See ej til Gods og Penge,
Men meest til Dyd og Dejlighed,
Med Lyst gaar du til Senge.
En eenest Ting er her forgæt,’
Os hver en vakker Damme;
Men glemte vi der’s Skaale slet,
Da maatte vi os skamme.
Hvo sig det store Glas, her staar,
Fordrister mig at love,
Den ønsker jeg i Dag et Aar
I Brude-Seng at sove.
Den mig giør først til Dannemand,
See det er hendes Skaale,
Ja var det end i baren Vand,
Da vilde jeg det taale.
Ak gierne vild’ jeg vide, hvo
Det dog engang skull’ blive,
Den jeg omsider skal min Tro
Med Haand og Hierte give.
Jeg veed vel en som elsker mig,
Men jeg tør intet tale,
Dog veed jeg vist en Brud saa riig,
Hun skal det Laug betale.
Thi vil jeg her i søden Viin
Ald min Uroe begrave,
Far vel O Sorg, med Pine din,
Du skal din Afskeed have.
Frisk op derfor i Kierlighed,
Frisk op i smukke Dyder,
Frisk op i Tugt og Ærlighed,
Trods hvem det end fortryder.
