Gammelstrand med Fiskebørs og Tang og Hyttefad
og sladrende, historiske Madammer sat i Rad,
lyser af Fortryllelse, naar Sol er i vor Stad —.
Dér gaar Fiskerbaade ind med blanke Aal i Ol.
Dér blir tusind Sildeskæl til Sølv i Dagens Sol —.
Dér er Tradition i hver en rap og fræk Geschæft.
Selv i en Madammes uforskammede: Hold Kæft!
Gammelstrand med Vidiekurv og Fruer let paa Taa,
tripper om i Sildesnavs og gruer, gør sig smaa —,
spørger hos Madammerne, hvad er Prisen paa —?
Dér blir kælet, tryglet lidt og lønlig bandet slemt,
og Fruen blandt Madammerne saa grusomt endeklemt . . .
Dér fortælles tidt paa Tomandshaand en artig Skrøne —
og Fiskerkoners Latter har en Hang til slemt at drøne . . .
Gammelstrand med Skuderne og Mastetop og Sejl
og Mænd med Ørenringe, klædt i ulden Vams og Drejl
Deriblandt kan findes mangen snurrig, gammel Snegl.
Dér er Fiskerleje og Idyl i Hovedstaden.
Altid er der Brogethed og Folkeliv i Gaden.
Myldrende og malerisk med Glimt af gamle Gader —,
Gammelstrand, o, Gammelstrand med smuldrende Facader . . .