Bryd, bryd, bryd
(1842)
(1842)
Bryd, bryd, bryd,
o Hav, mod din stenede Kyst!
og gid min Mund kunde sige
de Tanker, der fylder mit Bryst!
Ja, Fiskerens Dreng med sin Søster
kan lege her Dagen lang!
ja, den unge Sømand kan synge
i Baaden paa Bugten sin Sang!
Og de stolte Skibe kan glide
hid under Bjerget i Havn,
men et svundet Haandtryk, en Stemme, som tav —
O, min Længsel, min Sorg og mit Savn!
Bryd, bryd, bryd,
o Hav, mod din fjeldstejle Kyst!
men hin døde Dags livsalige Glans
aldrig mer skal gæste mit Bryst!