Til en Mus,
som han jagede af Reden med sin Plov.
som han jagede af Reden med sin Plov.
November 1785.
November 1785.
Du bitte, glatte, bange Dyr,
nej, sikke dog et slemt Postyr!
i Huj og Hast du for mig flyr,
— løb kun din Vej!
Med mordersk Plovkæp, arme Fyr,
jeg slaar dig ej.
Ak, Menneskenes Herskermagt
har brudt Naturens Broderpagt,
saa du er immervæk paa Vagt
mod mig, der dog
er dødelig som du, et svagt
og sølle Skrog.
Sandt nok, du er en Tyv, naa ja!
du skal jo ogsaa Føden ha’.
Hvad gør et Aks til eller fra
i Traven ? — Skidt!
maaske jeg faar desmer endda.
Saa spis kun frit!
Dit bitte Hus med Vægge smaa
er rent blæst væk! hvor skal du faa
nu til et nyt en Smule Straa,
du lille Sjæl?
Decemberstormen er saa raa
og barsk og fæl.
Du saa’, at Vinteren var nær,
og Marken bar, og bygged her
dit Hjem til Ly mod Vind og Væ’r,
Krik, Krak! da kom
med Et det slemme Langjærn dér
og slog det om.
Dèr havde du nu, Bid for Bid,
den Smule Løv og Græs slæbt hid,
og blev saa dog, trods al din Flid,
infamt smidt ud,
og har ej Hus ved Vintertid
i Frost og Slud.
Ak, Mus! sligt sker hvert Øjeblik.
Som dig det mangen anden gik.
De bedste Planer kan slaa Klik
for Mus og Mænd.
Vi vented Glæde, men vi fik
kun Sorg igen.
Din Lod er bedre dog, for du
kun røres af det korte Nu,
mens jeg det svundne, tung i Hu,
erindre maa,
og det, som kommer, kun med Gru
jeg tænker paa.