Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.
HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.