Visdommen bygged sig Hus, rejste sig Støtter syv,
slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har ogsaa dækket sit Bord;
hun har sendt sine Terner ud, byder ind paa Byens højeste Steder:
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
Lad Tankeløshed fare, saa skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
Tugter man en Spotter, henter man sig Haan; revser man en gudløs, høster man Skam;
revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, saa elsker han dig;
giv til den vise, saa bliver han visere, lær den retfærdige, saa øges hans Viden.
HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsaars Tal skal øges.
Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
Daarskaben, hun slaar sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
hun sidder ved sit Huses Indgang, troner paa Byens Høje
og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Stjaalen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb.