Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
"Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem."
Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
"Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl."
Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"
Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"
Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."
Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."
Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:
"Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"
Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!" Og Figentræet visnede straks.
Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"
Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa."
Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
Men Jesus svarede og sagde til dem: "Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Johannes’s Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."
Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde ogsaa han til dem: "Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?"
De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."
Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse."
Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.