Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
"Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!
Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."
Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.
Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gøre I, at I løse Føllet?"
Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.
Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder paa det, og han satte sig paa det.
Og mange bredte deres Klæder paa Vejen, andre Kviste, som de afskare paa Markerne.
Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, raabte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!
Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!"
Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.
Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.
Og da han saa et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han maaske kunde finde noget derpaa, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hørte det.
Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen. 17. Og han lærte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule."
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af Forundring over hans Lære.
Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet."
Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!
Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.
Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.
Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser"
Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.
Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?"
Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpaa, saa vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Johannes’s Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!"
Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
Men sige vi: Fra Mennesker" saa frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."