Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned paa dens Overflade, han spreder dens Beboere;
det gaar Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Laangiver som Laantager, Aagerkarl som Skyldner.
Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.
Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.
Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtraadte Budet, brød den evige Pagt.
Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde maa de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun faa af de dødelige levnes.
Druesaften sørger, Vinranken sygner, alle de hjertensglade sukker;
Haandpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.
De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.
Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.
Man jamrer over Vinen paa Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.
I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.
Thi paa Jorden midt iblandt Folkene gaar det, som naar Olietræets Frugt slaas ned, som ved Efterslæt, naar Vinen er høstet:
Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, raaber fra Vesten:
"Derfor skal I ære HERREN i Østen, paa Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!"
Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,
Gru og Grav og Garn over dig, som bor paa Jorden!
Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der naar op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil aabnes, og Jordens Grundvolde vakler.
Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;
Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde paa den, den segner og rejser sig ikke.
Paa hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger paa Jorden.
De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Laas og Lukke og straffes lang Tid efter.
Maanen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge paa Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.