HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!
Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana’anæerne, Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort
til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!"
Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog sine Smykker paa.
Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din Midte, maatte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, saa skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!"
Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.
Moses plejede at tage Teltet og slaa det op udenfor Lejren i nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "Aabenbaringsteltet". Enhver som vilde raadspørge HERREN, gik ud til Aabenbaringsteltet uden for Lejren.
Men hver Gang Moses gik ud til Teltet, rejste alt Folket sig op og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og saa efter Moses, indtil han kom ind i Teltet.
Og naar Moses kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stillede sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.
Men naar alt Folket saa Skystøtten staa ved Indgangen til Teltet, rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.
Saa talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som naar den ene Mand taler med den anden, og derpaa vendte Moses tilbage til Lejren; men hans Medhjælper Josua, Nuns Søn, en ung Mand, veg ikke fra Teltet.
Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: Før dette Folk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet Naade for mine Øjne!
Hvis jeg nu virkelig har fundet Naade for dine Øjne, saa lær mig dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Naade for dine Øjne; tænk dog paa, at dette Folk er dit Folk!"
Han svarede: "Skal mit Aasyn da vandre med, og skal jeg saaledes føre dig til Maalet?"
Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Aasyn ikke vandrer med, saa lad os ikke drage herfra!
Hvorpaa skal det dog kendes, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke paa, at du vandrer med os, og der saaledes vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle andre Folkeslag paa Jorden?"
HERREN svarede Moses: "Ogsaa hvad du der siger, vil jeg gøre, thi du har fundet Naade for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn."
Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"
Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og udraabe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Naade, mod hvem jeg vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!"
Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Aasyn, thi intet Menneske kan se mig og leve."
Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig paa Klippen der!
Naar da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig staa i Klippehulen, og jeg vil dække dig med min Haand, indtil jeg er kommet forbi.
Saa tager jeg min Haand bort, og da kan du se mig bagfra; men mit Aasyn kan ingen skue!"