Hele Menneskeheden havde eet Tungemaal og samme Sprog.
Da de nu drog østerpaa, traf de paa en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
Derpaa sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Taarn, hvis Top naar til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
Men HERREN steg ned for at se Byen og Taarnet, som Menneskebørnene byggede,
og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemaal; og naar de nu først er begyndt saaledes, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemaal der, saa de ikke forstaar hverandres Tungemaal!"
Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemaal, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 Aar gammel, avlede han Arpaksjad, to Aar efter Vandfloden;
og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Da Arpaksjad havde levet 35 Aar, avlede han Sjela;
og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Da Sjela havde levet 30 Aar, avlede han Eber;
og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Da Eber havde levet 34 Aar, avlede han Peleg;
og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Da Peleg havde levet 30 Aar, avlede han Re’u;
og efter at Peleg havde avlet Re’u, levede han 209 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Da Re’u havde levet 32 Aar, avlede han Serug;
og efter at Re’u havde avlet Serug, levede han 207 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Da Serug havde levet 30 Aar, avlede han Nakor;
og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Da Nakor havde levet 29 Aar, avlede han Tara;
og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 Aar og avlede Sønner og Døtre.
Da Tara havde levet 70 Aar, avlede han Abram, Nakor og Haran.
Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nakor og Haran. Haran avlede Lot.
Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur-Kasdim for at begive sig til Kana’ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
Taras Levetid var 205 Aar; og Tara døde i Karan.