Jeg drømte i min Ungdom, Kærligheden
var som en Solskinsdag, en Dag i Maj,
hvor under Himlens rene Blaa vi vandred
hen ad en hvid og vaarlig Blomstervej.
Jeg drømte i min Ungdom, Kærligheden
var Foraarsfugles store Jubelkor,
var Sommerhavers stærke Rosenaande,
var som en Sang med hede, skønne Ord.
Nu véd jeg, ak, nu véd jeg, Kærligheden
er som en Vandring over skarpe Sten,
er som en Vandring mellem mørke Hække,
hvor Rosen dufter bag en tornet Gren.
Er som en Nat, naar Regnens Væld er stilnet,
er som en sølvbleg Sommernat mod Nord,
hvor Hjærtet fyldes tungt af alle Tider,
og Nattergalen hulker Sjælens Ord.