Jeg kysser ikke Din Mund,
som andre kyssed saa tidt,
jeg kysser Din blege Pande,
den kysser jeg længe og blidt.
— —
Dine Øjenlaag sitre sagte,
fordi den Du elsker er ond.
Du bøjer Dit Hoved stille
og skjuler Din grædende Mund.
Bliv stille, Du sorgfulde Tanke,
bliv ydmygt stille og knæl —
mig har hun jo givet sit Hjærte
og sin skønne, uskyldige Sjæl.