Du er mit lystige Foraar,
jeg græder den Dag, Du gaar fra mig,
saa smiler jeg gennem Taarer
og mindes den Glæde Du gav mig.
Du er mit lystige Foraar,
men lystige Foraar er korte,
førend man skønner paa dem,
er de bortvejret og borte.
Det nytter ikke at græde
den Dag Dit Foraar forsvinder.
Tror Du, at Suk og Taarer
det flygtende Foraar binder —.
Vaaren og Kvindens Tanker,
Du kan dem slet ikke binde,
Du kan dem slet ikke baste,
de lyder Loven — i Blinde.
Dit Hjærte skal være som Jorden,
der hærges af Vaar efter Vaar,
til den kommer, den yderste Blomstring,
da den sprænges i Stumper og Skaar.
Men jeg — jeg er ikke som Jorden,
jeg har kun min eneste Vaar,
der med Solskin og hidsige Storme
tungt gennem mit Hjærte gaar.