Den kølige Efteraarsdag
er veget, og Nattevinden
leger med gulnet Løv.
Blegt og uvirkeligt fjærnt
skimter jeg over Linden
Stjærnernes hvide Støv.
De ensomt susende Popler,
rokkende tungt iblinde,
hviske ved Husets Dør
om Løv, der udfoldes af Knopper,
hærges af Sol og Vinde,
falmer ved Husets Dør.
Jeg lukker mit Vindu sagte —.
Ensomt susende Popler
hviske i Nattens Mulm
om Dage, der daaner —• stille
som bristefærdige Bobler
spændte af Længsels Svulm.