Runde var Bankerne,
hvor min Fars Heste græssed,
blaablank Aaen,
som Himlen hviled i —
i min Mors Kaalhave
hang Humlen til Høst-Øl.
Paa den søde Ø
kyssed Solen mig æblerund,
fuld af Safter —
lykkesvanger modnedes jeg,
hægtet Arm i Arm
med andre fynske Piger,
dem, der latterstolt bekender:
Natten er vor egen.