Jeg sidder ene, —
og tænker stundom paa den Drøm, jeg drømte,
da jeg var ung, — og tænker saa igen
paa Alt, hvad jeg for Drømmens Skyld forsømte,
og Dagene, der gik saa daadløst hen.
Da sukker jeg. — Men han, der aldrig bryder
et knækket Rør, men har for Saaret Bod,
han ved det ogsaa, hvad det Suk betyder,
der søger Hvile ved hans Trones Fod.
Jeg sidder ene, —
og tænker mangen Gang paa Dagens Komme,
da først jeg saae det fjerne, lyse Skær,
og Himlens Fugle sang det: „Den er omme,
den lange, mørke Nat, — og Dagen nær!” —
Da synger jeg. — Og om kun svagt det lyder,
kun som den Gamles Sang, før Sol gaar ned,
saa ved dog Herren, hvad min Sang betyder:
En Sjæl, der takker ham for Lys og Fred.