Hvordan det skete, ved jeg ej:
Den dybe, dunkle Gaade,
at der fra Korset og fra dig
nu straaler Lys ned paa min Vej,
den kan jeg ikke raade.
Jeg ved kun, at du kom mig nær,
da alt mit Mod var bristet,
— saa nær, at Mørkets hele Hær
for Tornekronens Straaleskær
nu al sin Magt har mistet.
Jeg ved kun, at det nu er Dag,
og Nat og Mørke svundet.
Jeg ved, at er jeg selv kun svag,
da fører, Herre, du min Sag,
til Sejren den er vundet.