Hei, mine Gutter, nu styrer Barkassen
Rask over Søe!
Hist paa Jamaica jeg skuer alt Pladsen,
Hvor jeg vil døe.
Brødre, som tankefuldt sidder i Baaden,
Standser kun Graaden!
Synger mig heller en Sang her paa vaaden
Vei til den engelske Øe.
Mangen en stolt Koffardimand jeg plyndred,
Brændte den op!
Spanieren troer vel, at Stormen har søndred
Svømmende Krop;
Nei, det var mig, der greb Skibet i Bringen,
Skaanede Ingen,
Alle de Mennesker sprang over Klingen —
Hei, det var pudsige Hop!
Her er jo Landgang! — for sidste Gang seiled
Jeg paa mit Hav;
Byttet Piraten for sidste Gang peiled,
Gjorde sit Krav.
Her, hvor Nordenvinden fløiter i Sivet,
Lader jeg Livet;
Takker den Gud, som saa kjærligt har givet
Her mig den deilige Grav.
Her har min Himmel en Svovelblaa Farve;
Vandet mon her
Alle smaa Stjerner fra Blaahimlen arve,
Hele dens Skjær.
Her er jo Udsigten fri over Bugten,
Liflig er Lugten,
Den som sig spreder fra Blomsten og Frugten,
Det vil I tilstaae Enhver!
Her skal I sætte jer Høvding et Minde,
Lægge ham ned!
Marmorne Steen vil paa Skibet I finde,
Langagtig, bred.
Sæt paa min Grav Jer, naar Fuldmaanen blinker,
Drikker og klinker!
Det skal mig gotte, naar Bægret Jer vinker
Og naar jeg muntre Jer veed.
Rids saa i Stenen i vildeste Vending
Hurtig en Baad;
Rids mig en Entring, en Storm og en Brænding,
— Saa var min Daad.
Rids kun ved Midienat Laasens Dirken,
— Saa var min Virken —
Rids saa et Mord og et Indbrud i Kirken,
Enkens og Børnenes Graad!
Løven i Ørkenen plyndrer og røver,
Modig og klog;
Tigeren kradser og myrder og kløver
Køer og Fjog;
Ørnen i Luften sit Bytte forfølger;
Haien ei dølger
Rovlysten under Atlanterets Bølger —
Hvorfor ei Mennesket og?
Byttet, jeg tog mig, var stedse det halve,
Tag I det Alt!
Fyr over Graven en kongelig Salve:
Drot blev jeg kaldt.
Seil saa med Skibet og anvend Kanonen!
Sceptret og Kronen
Tilhører Fleer, end de Smaafolk paa Thronen
— Nu har jeg fuldendt og talt.